(absorbing / opsuger)

the faces we took from clouds

and lakes, from trees' bark and fires

the breathing we copied from rocks

and shores and country roads

the melatonin-bridges we crossed

halfway forming our darkness

into tiny repetitions of ourselves

faceless and nailed to driftwood

cast onto mirrors bottomless bottomless

those are the strings

that will vibrate (almost) eternally

to give back the sound

to naked feet and bread breaking

the back of time

the thorny

the void

de ansigter vi tog fra skyer

og søer, fra træers bark og bål

det åndedrag vi kopierede fra klipper

og bredder og landeveje

melatoninbroerne vi gik

halvvejs over mens vi formede

vort mørke til små gentagelser af os selv

ansigtsløse og naglede til drivtømmer

smidt på spejle bundløse bundløse

de er strengene

der vil vibrere (næsten) evigt

for at give lyden tilbage

til nøgne fødder og brød der brækker

tidens ryg

den tornede

den tomme

The Elegian Sea / Det Elegiske Hav

beneath the Anvil star

our throats filled up

with lame horses

for a while

when we dragged out the giant slug

made from the-spaces-between-stones-in-the-field

and made it our idol

the grass-king himself were crushed

by longing for the Elegian Sea

our barbed-wire-limbs cut open

what little field of vision that was left

in the darkened rooms of hope

I said ”Rope”

you said ”Rope”

we all said ”Rope”

and a snake of light crept out

having lost the chance

of recognition

under Amboltstjernen

fyldtes vore struber

med lamme heste

for en tid

vi trak den gigantiske snegl

der var lavet af mellemrummene-mellem-stenene-på-marken ud

og gjorde den til vor afgud

selveste græskongen knustes

af længsel efter det Elegiske Hav

vore pigtrådslemmer opskar

det lille synsfelt der var tilbage

i håbets tusmørkeværelser

jeg sagde ”Reb”

du sagde ”Reb”

vi sagde alle ”Reb”

og lysets slange krøb ud

efter at have forpasset chancen

for genkendelse

(heritage / arv)

the rain came and went

I passed on my powder-wings

to my imaginary son

I gave him a body of old floor boards

of bits of dopamine-dogs

of eider down and rusty nails

I set a dune aflame

to signal the homeland star

that he was ready

to return in my place

my heritage is written in the water

of a desert tribe

blue-skinned and sombre

hidden in The Skin of The Goat of the All-Seeing

inside the sound of mountain-whale's song

and there it will stay

till time too takes on a body

when it will go out of itself

to find its mate

regnen kom og gik

jeg gav mine pulvervinger videre

til min imaginære søn

jeg gav ham en krop af gamle gulvbrædder

af dopaminhunde

af edderdun og rustne søm

jeg satte en klit i brand

for at sende et signal til hjemstavnsstjernen

at han var rede til

at vende tilbage i mit sted

min arv er skrevet i en ørkenstammes vand

blåhudet og dyster

gemt i Skindet af den Altseendes Ged

inde i lyden af bjerghvalens sang

og der vil den forblive

til også tiden antager et legeme

når den vil gå ud af sig selv

for at finde en mage

By Schuster's Grace / Ved Schusters nåde

it's the forerunner of a storm

but for now it can only move a leaf

and a dead one at that

as it clings to the left eyebrow

of the man called Schuster (Schuster Majesticus)

he who makes sure that fluids mix

and yet keep their individual taste

he calls forth the name of an old king

to be thrown onto the wind as it grows

a name that will bind it to the twain hills

housing the bones of hares and deer

and fallen travellers, of restless minstrels

and jars of laughter once used

to scorn the mighty

thus things will stay in place

and poodles will remain poodles

only their shadows resembling

the beast

we fear

det er forløberen til en storm

men lige nu kan den kun bevæge et blad

og dét et dødt eet

som det klynger sig til det venstre øjenbryn

på manden, de kalder Schuster (Schuster Majesticus)
han, som sikrer, at væsker kan blande sig

uden at miste deres individuelle smag

han kalder en gammel konges navn frem

det skal kastes på vinden, mens den vokser

et navn, der vil binde den til de to høje

der huser benene af harer, og kronvildt

og faldne rejsende, af rastløse minnesangere

og krukker med latter, der engang blev brugt

til at håne de mægtige

således vil tingene forblive på deres pladser

og pudler vil forblive pudler

kun deres skygger vil ligne

uhyrerne

vi frygter

(Va bene?)

Va bene?

Va male?

The man who overheard Christ talking to Saint Catherine tries to cross the hot water pool with a lit candle though his house is full of water. His neighbours pull him out and he never reaches the far end.

Tu sei pazzo!

Once he locked up his family for seven years. They needed to be saved and below the town on the mountain top the road crawls away.

Misericoridia!

As always the dog comes out of nowhere.

Va bene?

Va male?

Manden, der overhørte Kristus tale til Sankt Catharina prøver at krydse springvandsbassinet med et tændt lys, selvom hans hus er fuldt af vand. Hans naboer trækker ham op, og han når aldrig den fjerne ende.

Tu sei pazzo!

Engang lukkede han sin familie inde i syv år. De skulle frelses og under byen på bjergtoppen kravler vejen væk.

Misericordia!

Som altid kommer hunden ud af intet.

(zeronauts / nullonauter)

I

and you were that wolf

that ate half the bridge

that in utter politness

(and careful, very careful)

took the road on it's back

(or what it its belly?)

and carried it

from one bank to the other

II

we have no rain of our own

our feet are moved by ravens

nailed to a marble book

drawn from the hungry ocean

our days as sailors too

are numbered by the twigs

of the ash tree

in the middle

of The Zero

and thus we become Zeronauts

I

og du var den er ulv

der åd halvdelen af broen

der af yderste venlighed

(og nænsomt, meget nænsomt)

tog vejen på ryggen

(eller var dens mave?)

og bar den

fra een bred til en anden

II

vi har ikke vor egen regn

vore fødder bevæges af ravne

naglet til en marmorbog

trukket op af det sultne hav

også vore dage som sømænd

er talte ved kvistene

på asketræet

i midten

af Nullet

således bliver vi til Nullonauter

(Paperladder / Papirstige)

at the foot of the paper-ladder we light a fire a cold one to signal the moths we've arrived in the desert of hourglass-sand you draw images of long since exploded ancestors while I oil the gears of a mountain that will be our vehicle as we cross the needle's head with eyes full of fish we join the eternal caravan carrying nothing between nowhere and noplace

ved foden af papirstigen tænder vi en ild en kold een for at signalere til natsværmerne at vi er ankommet i ørkenen af timeglassand tegner du billeder af for længst eksploderede forfædre mens jeg smører gearene i et bjerg der skal blive vort fartøj når vi skal krydse nålehovedet med øjne fulde af fisk tilslutter vi os den evige karavane der fragter ingenting mellem intetsteds og ingenvegne

(Pollenprayer / Pollenbøn)

we make our bed

for the dragonflynight

with fingers that turn to dust

with every touch

in milky silence

we inscribe the secrets

of our pollenprayer

to the one

cloud of unkowing

where deep chairs

and eager scarabs

awaits our particpating

in moving the heavenly bodies

the rest

goes into

the rain

vi ordner vor seng

til guldsmedenatten

med fingre der bliver til støv

ved hver berøring

i mælkestilheden

indskriver vi hemmelighederne

i vor pollenbøn

til den eneste

uvidenhedens sky

hvor dybe stole

og ivrige skarabæer

afventer vor deltagelse

i at bevæge

de himmelske legemer

resten

går ind

i regnen

(Threshold / Tærskel)

falling the spire-birds that crashed against the leaden sky hung in dusk-chains we try our best to put them back together using our sight as glue our sweat our bread and you you have one foot in the next dawn while I have one in the previous night and the saviourstone sings

de falder spirfuglene der smadredes mod himlen af bly hængende i tusmørkekæder vi prøver så godt vi kan at samle dem igen med vort syn som lim vor sved vort brød og du du har den ene fod i det næste gry mens jeg har én i den foregående nat og frelserstenen synger

Fanfare

the SevenPlaceSaint pierces the leather bread

left for the wisest of beetles

in the shirt he wore

just before becoming a horn

a fanfare that will soon be his prison

solidifies as it reaches

the top of the spire

serotonin-bridges cross

the sleepless lawn

still hugging wet footprints

and my birds empty

of mornings

thus we become the broken

who will get up at night

to bottle moonlight 

and shadow-ink

SyvStedsHelgenen genneborer læderbrødet

der var efterladt til de viseste biller

i den skjorte han bar

før han blev et horn

en fanfare der snart vil blive hans fængsel

bliver solid og fast

da den når

toppen af spiret

serotoninbroer krydser

den søvnløse plæne

der stadig krammer våde fodspor

og mine fugle tømmes

for morgener

således blir vi de nedbrudte

som vil stå op om natten

for at fylde månelys

og skyggeblæk

på flaske

Dew / Dug

the pulseweb emerging

from a lizards wave-gaze

connects a hand

with a mountain

and the road home

becomes bearable

angel-envelopes pass

through a red velvet room

with the death-thorns

of our third person being

we're sketches

drawn in dew

by dew

and we run down

the windows of a butterfly-sphere

sometimes

it's only by prayer

the granite river

will run

pulsvævet der kommer ud

fra et firbens bølge-syn

forbinder en hånd

med et bjerg

og vejen hjem

bliver udholdelig

englekuverter går gennem

et rødt fløjlsværelse

med vor tredjepersons

dødstorne

vi er skitser

tegnet i dug

af dug

og vi løber ned ad vinduerne

i en sommerfuglesfære

nogle gange

er det kun ved bøn

at granitfloden

vil flyde

Marble hand / Marmorhånd

Mary-blue

the thin coat

where birds fly

trees grow

and I loose my bearings

our prayer is a needle

vivibrabrattting inside the silence

of dust-roses

come here and lay down

your marble hand

on the grass-dream

horses become

the weight of The Absent

ever more untameable

as they drag a giant clock

from its place between Aries

and Sagittarius

to the deep well

of the alphabet

that song will never escape

--*--

Mariablå

den tynde frakke

hvori fugle flyver

træer gror

og jeg farer vild

vores bønner er en nål

der vivibrebrerrrer i støvrosernes

stilhed

kom her

og læg din marmorhånd

på græsdrømmen

heste bliver

vægten af Den Fraværende

stadigt mere utæmmelige

som de trækker et gigantisk ur

fra dets sted

mellem Vædderen

og Skytten

til alfabetets dybe brønd

dén sang vil aldrig flygte

New in print / Nyt på tryk

Beatitudes / Saligprisninger - tanka

http://www.amazon.co.uk/Beatitudes-Saligprisninger-Mr-Johannes-Bjerg/dp/1517210852/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1443112040&sr=8-1&keywords=Johannes+S.+H.+Bjerg+Beatitudes

http://www.amazon.com/Beatitudes-Saligprisninger-Mr-Johannes-Bjerg/dp/1517210852/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1443112086&sr=8-1&keywords=Johannes+S.+H.+Bjerg+Beatitudes

K I - tiny haibun

http://www.amazon.com/K-tiny-haibun-sm%C3%A5-bitte/dp/1517210216/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1443112118&sr=8-1&keywords=Johannes+S.+H.+Bjerg+K+I

http://www.amazon.co.uk/K-tiny-haibun-sm%C3%A5-bitte/dp/1517210216/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1443112144&sr=8-1&keywords=Johannes+S.+H.+Bjerg+K+I

K II - haibun

http://www.amazon.co.uk/K2-Conversations-Ghost-Samtaler-sp%C3%B8gelse/dp/1517500664/ref=sr_1_1?s=books&ie=UTF8&qid=1443451780&sr=1-1&keywords=Johannes+S.+H.+Bjerg

http://www.amazon.com/K2-Conversations-Ghost-Samtaler-sp%C3%B8gelse/dp/1517500664/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1443451879&sr=8-1&keywords=Johannes+S.+H.+Bjerg

All titles in English and Danish

C. V.'s eye / C. V.s øje

it's a recurring

theme

the flies that die

and fall onto

Cesar Vallejo's

portrait

on the cover

of his collected

works

and they always fall

on his eye

that eye

that is lit up

by a strong sun

(the other is hidden

in a solid shadow)

det er et tilbagevendende

tema

fluerne der dør

og falder ned

på Cesar Vallejos

portræt

på omslaget

til hans samlede

værker

og de falder altid

på hans øje

dét øje

der er oplyst

af en stærk sol

(det andet er gemt

i en solid skygge)

fish / fisk

~ ~ ~ ~ ~ ~

          ~ ~ ~ ~ ~ ~

                    ~ ~ ~ ~ ~ ~

          ~ ~ ~ ~ ~ ~

~ ~ ~ ~ ~ ~

the teeth of heat / hedens tænder

the teeth

of heat

the coat

of prayer

inside the fox

hurrying across

the alphabet

                          (normally vibrant)

who tends to the syllables

that fall from the oak tree?

hedens

tænder

bønnens

frakke

inde i ræven

der skynder sig

hen over alfabetet

                              (normalt vibrerende)

hvem tager sig af stavelserne

der falder fra egetræet?

Meanwhile somewhere else / I mellemtiden et andet sted

after the service the priest fastens the lids on the holy rats
	slowly she emerges from an index of metals
”they're still here, all 12” he rolls a ciggy using a page from Genesis
	her teeth growing to full maturity piercing the dark
the ultimate sacrifice again will vinegar remove holiness?
	she eats moths and lost swallows retracing the song of revenge
sigh something's rattling its chains in the basement
	time crawls into a worm the room echoes with uncounted days
forked the tongue that gives him a blow-job
	she's here and not here as a flesh-eating voice
half awake embracing the end of marble days The Ultimate Word drops to the floor and fades

efter gudstjenesten fæstner præsten lågene på de hellige rotter
	langsomt træder hun ud fra en fortegnelse over metaller
”de er her stadig, alle 12” han ruller en smøg af en side af Skabelsesberetningen
	hendes tænder vokser til fuld modenhed og gennemborer mørket
det yderste offer igen vil eddike fjerne hellighed?
	hun spiser natsværmere og fortabte svaler og søger igen hævnens sang
suk noget rasler med sine lænker i kælderen
	tiden kravler ind i en orm værelset genlyder af utalte dage
han ryger Syndfloden (i stilhed) og forveksler Moderens Ansigt med en nål
	standsende ved 80 kommer hun ud af puppen som en kviksølvsommerfugl
kløvet den tunge der gi'r ham et blow-job
	hun er her og er her ikke som en kødædende stemme
halvt vågen omfavnende enden af marmordagene falder Det Ypperste Ord på gulvet og visner

theeth / tænder

as the sun

goes down

I eat an apple

with a knife

just like my

father's father did

sometimes it's just

a matter of te th

                       e

mens solen

går ned

spiser jeg et æble

med en kniv

ligesom

min farfar gjorde

nogle gange er det blot

et spørgsmål

om tæn er

            d

open window / åbent vindue

opened

(or closed)

the window

just enough

to let the wind

howl

an impression

of something

moving

something

happening

åbnede

(eller lukkede)

vinduet

kun lige nok

til at
lade vinden

hyle

et indtryk

af at noget

bevægede sig

noget

skete

a shared eye / et delt øje

and when they remember

their words are old and awkward

like stones in shoes

                              gotta stop 'em travelling

                              those dark nomads

                              in the windings

when we weren't looking

they dressed in the husks

of spiders

                               and took on themselves

                               all the sweetened pains

                               offered to the oak

of the downtrodden waiting

for the ferry [The Ferry, u know]

in the mud of their sins

                               let them keep an eye

                               one eye to share among them

                               as they travel

the wilderness of their

belly-buttons - and they grow paler

and translucent

                                as they cannot grasp the light

                                from each other. One and one

                                only can see

at any given time and the memory

of not being alone

will haunt them

                                and it will be treated

                                as an illness only curable

                                with red tablets

and the one mouth

they will have in common

will be insatiable

                                and each and every one

                                will discover

                                hunger

og når de husker

er deres ord gamle og besværlige

som sten i skoene

                               må forhindre dem i at rejse

                               disse mørke nomader

                               i vindingerne

da vi så væk

klædte de sig i edderkoppers

gamle huder

                               og påtog sig

                               al den forsødede smerte

                               der var ofret til de nedtrådtes

egetræ, de nedtrådte der ventede

på færgen [Færgen]

i deres synders mudder

                               lad dem beholde et øje

                               eet øje de kan dele mellem sig

                               mens de rejser i

deres navlers vildmark

og de bliver blegere

og gennemskinnelige

                                eftersom de ikke kan opfange

                                fra hinanden. Een og kun én

                                kan se

på ethvert givet tidspunkt og erindringen

om ikke at være alene

vil hjemsøge dem

                                og det vil blive opfattet

                                som en sygdom der kun kan helbredes

                                med røde piller

og den ene mund

de vil have til fælles

vil være umættelig

                                og alle og enhver af dem

                                vil opdage

                                sult

morning poem / morgendigt

first fly / første flue

could celebrate spring

like this:

sandalwood incense

from India and Japan

and watch

the first fly

fly

as it follows

the windings

of the world brain

or just

as fly as flies fly

ku' fejre foråret

sådan her:

sandeltræsrøgelse

fra Indien og Japan

og se

den første flue

flyve

mens den følger

vindingerne

i verdenshjernen

eller blot

flyve som fluer flyver

3rd person / 3die person

for a moment heshe falls into hisher third person dimension and gets estranged then a chair is moved and the room changes not much but enough to cause nausea shouldn't play with the moon leave it be [heshe is a crow an albatross a handle on a door creaking] for a nano second or forever bound to circle dissatisfaction and keys with no matching keyholes thrown away in Spain let's say it washes up in Nørre Vorupør and that will scare them off the tourists forget about fish and seals and [fear won't float] falls out again and touches the dry side of window running with rain

i et øjeblik falder hunhan ind i sin tredjepersonsdimension og bliver fremmedgjort så flyttes en stol og rummet forandres ikke meget men nok til at forårsage kvalme sku ikke lege med månen lad den være [hanhun er en krage en albatros et dørhåndtag der knirker] i et nanosekund eller for altid bundet til at kredse om utilfredshed og nøgler uden matchende nøglehuller smidt ud i Spanien lad os sige skyller det op i Nørre Vorupør og vil skræmme dem væk turisterne glem alt om fiskene og sælerne og [frygt kan ikke flyde] falder ud igen og rører ved den tørre side af et vindue der løber af regn

the learning / lærdommen

sleep followed a trail

of down-soft ice

that little by little

was taught to recognize

my his her their our feet

so not

to swallow those

walking

or those

trying

to

søvnen fulgte et spor

af dunblød is

som lidt efter lidt

lærte at genkende

min hans hendes deres vore fødder

så den ikke

ville sluge de

vandrende

eller de

der

prøvede

sand

did the clouds just part to let the wind in? along the oceans and in areas where the rain won't fall in eyes and in pockets in hourglasses and almost with certainty in abandoned houses where they come to rest the skin cells of the Earth from time to time someone will turn up with a broom or a vacuum cleaner thinking the bits and pieces of things falling apart are out of place and they will declare the coming of the world fire which (of course) won't hurt cleaners
	she suffers the delusion that she isn't ageing and fills her skin with poison and starlings and travelling jelly-fish temporarily serving as salt and water containers ”something to bind me”, she says”to 1993 permanently”
the temperature of cherry blossoms noted on a fly's wings

delte skyerne sig lige for at lukke vinden ind? langs havene og i områder hvor regnen ikke vil falde i øjne og lommer i timeglas og næsten med sikkerhed i forladte huse hvor de kommer for at hvile sig Jordens hudceller fra tid til anden vil en eller anden dukke op med en kost eller støvsuger fordi de synes at stumperne fra ting der falder fra hinanden ligger på et forkert sted og de vil indvarsle verdensbranden som (selvfølgelig) ikke vil ramme rengøringsfolk
	hun lider under forestillingen om at hun ikke bliver ældre og fylder sin hud med gift og stære og vandrende vandmænd der tjener som vand- og saltbeholdere ”noget der kan binde mig”, siger hun ”til 1993 for bestandig”
kirsebærblomsters temperatur noteret på en flues vinger