(zeronauts / nullonauter)

I

and you were that wolf

that ate half the bridge

that in utter politness

(and careful, very careful)

took the road on it's back

(or what it its belly?)

and carried it

from one bank to the other

II

we have no rain of our own

our feet are moved by ravens

nailed to a marble book

drawn from the hungry ocean

our days as sailors too

are numbered by the twigs

of the ash tree

in the middle

of The Zero

and thus we become Zeronauts

I

og du var den er ulv

der åd halvdelen af broen

der af yderste venlighed

(og nænsomt, meget nænsomt)

tog vejen på ryggen

(eller var dens mave?)

og bar den

fra een bred til en anden

II

vi har ikke vor egen regn

vore fødder bevæges af ravne

naglet til en marmorbog

trukket op af det sultne hav

også vore dage som sømænd

er talte ved kvistene

på asketræet

i midten

af Nullet

således bliver vi til Nullonauter