chess / skak

you make a god

from empty beer cans

bits of string

twigs and used chewing gum

(spearmint)

and endow himher

with the power

to judge by your own

standards

I make a god

from empty beer cans

bits of string

twigs and used chewing gum

(strawberry)

and endow himher

with the power

to judge by my own

standards

in a lunch break

we go to the park

and ask them to throw down

Heaven's Wrath

on a couple of ducks

a poodle and a Jehova's Witness

trying to hand out

The Watchtower

nothing happens

but it would be fun if it did, eh?

on the way back

we stop by the pharmacy

to get some headache tablets

and antihistamines

you never know

do you?

…

in the middle of the room there's a set-up for chess match. the room is silent and silenced and - funnily enough - deep blue. I'm lead to the table - which seems just to have finished its supper of whale and saint stew - by a moving or waving or rolling carpet and not by my own accord, I might add. this doesn't happen because I want it to, I'm not very good at chess. it's been at least 40 years since I last played a game and back then I was stoned. I'm pressed into a chair by unseen but very heavy and decisive hands. I'm playing the black pieces and they're all pawns; the white pieces have queens instead of pawns the rest is normal. a giant slug (greenish white) enters the room and sits down - in as far as slugs are able to sit - opposite me. 'white begins the game' a disembodied voice says and the slug flings out a spear-like protuberance from between those slimy horns it has on its forehead. the spear goes through my brain. the last thing I hear before the darkness in my head spreads to the rest of me (and probably the universe) is: 'you are not my father'.

…

du laver en gud

af tomme øldåser

stumper af snor

kviste og brugt tyggegummi

(spearmint)

og udstyrer hamhende

med magten

til at dømme efter dine egne

regler

jeg laver en gud

af tomme øldåser

stumper af snor

kviste og brugt tyggegummi

(jordbær)

og udstyrer hamhende

med magten

til at dømme efter mine egne

regler

i en frokostpause

går vi ned i parken

og beder dem om at nedkaste

Himmelens Vrede

på et par ænder

en puddel og et Johavas Vidne

der forsøger at uddele

Vagttårnet

der sker ingenting

men det ville da være sjovt

hvis der gjorde, ikk'?

på vejen tilbage

går vi ind på et apotek

for at få nogle hovedpinepiller

og antihistaminer

man kan aldrig vide

kan man vel?

…

i midten af værelset er der sat frem til et parti skak. værelset er stille og lydisoleret og - sjovt nok - dybt blåt. jeg bliver ført hen til bordet - som ser ud til lige at være blevet færdig med sit aftensmåltid af hval- og helgenstuvning - af et tæppe, der bevæger sig eller bølger eller vrider sig og ikke ved min egen hensigt. dette finder ikke sted, fordi jeg ønsker det. jeg er ikke særlig god til at spille skak og det er mindst 40 år siden, jeg sidst spillede og dengang var jeg skæv. jeg presses ned i en stol af usynlige men beslutsomme hænder. jeg spiller de sorte brikker og de er alle bønder; det hvide sæt har dronninger i stedet for bønder, resten er normalt. en gigantisk skovsnegl (grønligt hvid) kommer ind i værelset og sætter sig - i det omfang en snegl kan sidde - overfor mig. 'hvid åbner spillet' siger en stemme uden krop og sneglen skyder en spydlignende protuberans ud fra stedet mellem dets følehorn (for så vidt de er horn) i panden. spyddet går gennem min hjerne. det sidste jeg hører, før mørket i mit hoved spreder sig til resten af mig (og sikkert også universet) er: 'du er ikke min far'