poem / digt

a keen eye for a womanly figure

                                         disappearing

the One in the berry

the silent One

who dreamed you into a city of straw

and one of fire

listen to how his steps are in the water

a keen ear for the music

                       of those with hands

the One in the berry

the Expanding One

who dreamed you onto a coast of stones

and one of snails

listen to how his steps are in the water

                    you turn on your heel

                   and your heap of ashes

                   'I have seen' you think

                                       and the frost spreads

                    to a shell on that coast

                    in that city (which?)

                    in that limb

                    you used to hide the night in

listen to how his steps are in the water

in the city

on the coast

of frost

et vågent øje for en kvindelig figur

                                               der forsvinder

Den i bærret

Den Stille Ene

som drømte dig ind i en by af strå

og én af ild

hør hvordan hans skridt er i vandet

et vågent øre for musikken

                           af dem med hænder

Den i bærret

Den Ekspanderende

som drømte dig op på en kyst af sten

og én af snegle

hør hvordan hans skridt er i vandet

                      du vender om på din hæl

                      og din askebunke

                     'Jeg har set' tænker du

                     og frosten spreder sig

                     til en muslingeskal på dén kyst

                     i dén by (hvilken?)

                     i det lem

                     du plejede at gemme natten i

hør hvordan hans skridt er i vandet

i byen

på kysten

af frost

as you come out / da du kommer ud

AS YOU COME OUT from the wave

you first tie your shoes

then you measure out pieces of string

as long as your arm

and loosen time from your hair

now you can say

»I am« and believe it

you can say »now you must act, now, with this face«

as you come out from the wave

your discovery of love

can be measured by string

pieces as long as your arm as the wave

DA DU KOMMER UD af bølgen

binder du først dine sko

så udmåler du stykker af snor

så lange som din arm

og løsner tiden fra dit hår

nu kan du sige

»Jeg er« og tro det

du kan sige »nu må du handle, nu, med dette ansigt«

da du kommer ud af bølgen

kan din opdagelse af kærligheden

måles af snor

stykker så lange som din arm som bølgen

midday dream / middagsdrøm

dad sits by the whitewashed wall taking in the sunshine

of what seems like Spain

and The Virgin in a white summer dress

with deep blue printed flowers

rushes to him

gives birth to The Son of Man

the Light from Light

places Him in my father's arms

and rushes up the stairs and into the massive darkness

of big factory

                                     and the sun is so white

I sit by my atheist father holding The Word Made Flesh

we tickle His feet

talk baby talk

and wonder when Mary's off for lunch

I get stories from my own childhood

and produce nappies and milk bottles

bread and cheese

good coffee and cooling winds

out of nothing

                                   and the sunshine's golden-golden

Mary's shift stops in the early evening

she returns to get her child

and asks if we'll be there, here, again tomorrow

we say we will, we have nothing better to do

she smiles

the baby smiles

and off they go down the hill

to the white town

we hear her sing

we hear Him giggle

and get up to stretch our legs

my atheist father and I

and smell a thousand meals cooked

in a thousand kitchens on our way home

                                     and the sun shrinks to fit into a word

:::***:::

far sidder op ad en hvidvasket væg og soler sig

i noget der forekommer som Spanien

og Jomfruen i en hvid sommerkjole

med dybt blå påtrykte blomster

skynder sig hen til ham

føder Menneskesønnen

Lyset af Lyset

lægger ham i min fars arme

og skynder sig op ad trapperne og ind i en stor fabriks

massive mørke

                                     og solen er så hvid

jeg sidder ved siden af min ateistiske far

der holder Ordet Der Blev Kød

vi kilder Ham under fødderne

taler babysprog

og spekulerer på

hvornår Maria har frokostpause

jeg får historier fra min egen barndom

og trækker bleer og sutteflasker

brød og ost

god kaffe og svalende vinde

ud af det rene ingenting

                                      og solskinnet er gyldent-gyldent

Maria får fri i den tidlige aften

hun vender tilbage for at få sit barn

og spørger, om vi også vil være her, der, igen i morgen

vi siger vi vil, vi har ikke noget bedre at tage os til

hun smiler

babyen smiler

og så går ned ad bakken

til den hvide by

vi hører hende synge

vi hører ham le

vi rejser os for at strække benene

min ateistiske far og jeg

og dufter tusind måltider lavet

i tusind køkkener på vor vej hjem

                                      og solen krymper til den kan være inde i et ord

palimpsest(?)

days / dage

These are the days, days of blank playing cards for a game of solitaire and tired hands. The walls will move and not move. You will walk into them one after one. Your moth nature, your blank cards where once you had an ocean, the ocean that stretched further than your stack of bills.

deep

inside

the fog

fog

Disse er dagene, dage fulde af blanke spillekort til en kabale og trætte hænder. Væggene vil bevæge sig og ikke bevæge sig. Du vil gå ind i dem een efter een. Din natsværmernatur, dine blanke kort, hvor du engang havde et hav, havet der strakte sig længere end din bunke af regninger.

dybt

inde

i tågen

tåge

Nt /Ut

just as you're looking at something of no consequence like a veggie pasta maker a Christmassy ray-gun your leg gives in gives up your grav itational centre is suddenly in an unf amiliar place an ex istentialist would get hours of fun out of that our inherent tendency to fall

ligesom du kigger på noget ligegyldigt som en grøntsags pasta høvl en juleagtig strålepistol giver dit ben efter giver op dit tyng depunkt er pludseligt på et u vant sted en eks istentialist ku' få timers morskab ud af dét vor iboende tilbøjelighed til at falde

new book of haibun

The Room / Værelset - haibun by Johannes S. H. Bjerg on Scribd

the crossing / overgangen

really, I did cross the street

for no other reason and with no

other purpose than to cross

the street and to be able to say

that I crossed the street with

no other purpose than the crossing

itself

write it on the grass above my bones

if you'd like or just write on the grass

a poem or an everyday sentence

of everyday words like: ”oh, it's raining again”

and ”no, bus number 3 stops over there”

using green ink and drops

of a decent espresso

det' sandt, jeg gik over gaden

uden anden grund og uden

andet formål end at gå over

gaden og for at kunne sige

at jeg gik over gaden uden

andet formål end selve

overgangen

skriv det på græsset over mine ben

hvis du har lyst eller skriv på græsset

et digt eller en hverdagssætning

med hverdagsord som ”nå, det regner igen”

og ”nej, bus nummer 3 stopper dérovre”

med grønt blæk og dråber

af en anstændig espressp

open back / åben ryg

he walks with his back open so winds and birds and hidden glances can sneak inside without having to look him in the eyes ”everything under the sun and even the sun itself can be in need of a little rest and quiet” he says and the rain pauses on his skin before it hurries onwards to the soil the street the gutter to meet itself in the lake the ocean the puddle and pool the caves and cavities under ground where it does what it does whistling he puts one foot in front of the other have done so and will do so till he stops and no one will notice anything except for a strange sensation of something missing

han går med sin ryg åben så vinde og fugle og skjulte blikke kan snige sig indenfor uden at skulle se ham i øjnene ”alt under solen og selve solen kan have behov for en smule fred og hvile” siger han og regnen holder en pause på hans hud før den skynder sig videre til jorden gaden rendestenen for at møde sig selv i søen havet pytten og pølen hulerne og grotterne under jorden hvor den gør hvad den gør fløjtende sætter han én fod foran den anden og har gjort det og vil gøre det til han stopper og ingen vil lægge mærke til noget bortset fra en underlig følelse af at noget mangler

Schuster's Head Aquarium / Schusters Hovedakvarie

Dr. Alfred Schuster

acquired one too

one of those detached heads

in an aquarium

with a tiny castle and a treasure chest

giving off bubbles

an accessory a la mode

he placed it opposite his desk

to have someone

he could talk to

and air his ideas for comments

while working on his paper

about the children

with tree seeds in their heads

those who were living

in his asylum called Paradise

but it was a stupid head

it knew nothing

Schuster didn't already know

and could only talk about matters

that didn't matter

and yet it did one day say something

that got the doctor thinking

“Do you plan to make a park

of those children as the seeds

begin to sprout? If so, don't

forget a playground and a fountain,

oh, and an ice cream shop. That's

what's important with parks”.

Schuster fed the head with Head Fodder

of the best kind

and went into the dormitory

to water the children

that night they dreamt of rain

..::..::..::..

Dr. Alfred Schuster

anskaffede sig også et

eet af de dér løsrevne hoveder

i et akvarie

med et bette slot og en skattekiste

der kom bobler ud af

en indretningsting a la mode

han satte det overfor sit skrivebord

for at have nogen

han kunne tale med

og lufte sine ideer for eventuelle kommentarer

mens han arbejdede på sin afhandling

om børnene

med træfrø i sine hoveder

dem, der boede på hans børnehjem

kaldet Paradis

men det var et dumt hoved

det vidste ikke noget

Schuster ikke allerede vidste

og kunne kun tale

om ligegyldigheder

og dog sagde det en dag én ting,

der fik doktoren til at tænke

”Planlægger du at lave en park

af de børn, når frøene

begynder at spire? I så fald

må du ikke glemme en legeplads og et springvand

og forresten heller ikke en iskagebod.

Det er det, der er det vigtige,

hvad angår parker”.

Schuster fodrede hovedet med Hovedfoder

af den bedste slags

og gik ind på sovesalen

for at vande børnene

den nat drømte de om regn

fridge / køleskab

here / her - poempicture/digtbillede

Forgotten / Glemt - poempicture/digtbillede

Then / Da

Then

the writing won't skip your grave. when it follows you, you run the risk of being erased. or rewritten. the horizon is a loosely drawn jaw of a saint resting. don't mention the ravens, not them, they'll take your eyes out and night will ooze from their sockets and drain you. perhaps then you will swap your I for something useful; a carrot, a galaxy, a tin opener.

Da

skriften vil ikke gå forbi din grav. når den følger dig, løber du risikoen for at blive visket ud. eller skrevet om. horisonten er en løst tegnet kæbe på en hvilende helgen. nævn ikke ravnene, ikke dem, de vil tage dine øjne ud og natte vil sive fra hulerne og dræne dig. måske vil du da bytte dit jeg til noget nyttigt: en gulerod, en galakse, en dåseåbner.

the pollen shooting boy / pollenskyderdrengen

he waits there

under the still naked birch

the pollen shooting boy

with his cartridges

of all the trees' and bushes' and flower's mating-dust

he is waiting for the right time

which is now, now and now

between showers

to shoot them into the air

like invisible firework exploding

to cover every possible stigma

and tease human mucus gland

to say by deed

'You are nature too'

as if ...

when we break we break into dust

and mingle with the powder

of the universe

forming lumps

in the pockets of the living

and we return through the mouths

of every singing being

...:::...:::...

han venter dér

under den stadig nøgne birk

pollenskyderdrengen

med sine patroner

af alle træernes og buskenes og blomsternes parrings-støv

han venter på det rigtige tidspunkt

som er nu, nu og nu

mellem bygerne

for at skyde dem ud i luften

som usynligt fyrværkeri der eksploderer

for at dække ethvert muligt støvfang

og drille menneskers slimhinder

for at sige ved handling

'Du er er også natur'

som om ...

når vi går i stykker er det som støv

der blandes

med universets pulver

og vi bli'r til klumper

i de levendes lommer

og vi vender tilbage gennem mundene

af alle syngende væsener

the stolen noses / de stjålne næser

when you were a child

your mum and dad, grandmother and granddad,

their sisters and brothers

their friends and colleges

and every grown up person

who materialized for a while

at the end of your bed

laughing and talking aloud

and disappeared again

leaving the smell of coffee and cheroots

beer and pickled herring

cigarettes and snaps

all took your nose

or a copy of your nose

you saw it sticking out

between their index and middle fingers

and the men put their copy in a pocket

the women in their enigmatically roomy handbags

smelling of perfume and mints

and everyone left

eventually

taking away the copies of your nose

and yet it remained in your face

almost in the middle

the one original nose

the one you'll ever have

though you later learned

how make copies

of other children's noses

and from time to time the question arises:

where did they go?

::::

da du var barn

tog din far og din mor, bedstemor og bedstefar

deres brødre og søstre

deres venner og kolleger

og enhver voksen person

som materialiseredes for et øjeblik

for enden af din seng

mens de lo og talte højt

og forsvandt igen

efterladende lugten af kaffe og cerutter

øl og spegesild

cigaretter og snaps

alle din næse

eller en kopi af din næse

du så den stikke ud

mellem deres pegefinger og langemand

og mændene stak deres kopi i en lomme

kvinderne i sine gådefuldt rummelige håndtasker

der duftede af parfume og bolsjer

og alle gik

og tog deres kopier af din næse med sig

og dog var den stadig i dit ansigt

næsten midt i

den eneste originale næse

den eneste du nogensinde vil få

selvom du senere lærte

selv at lave kopier

af andre børns næser

og fra tid til anden dukker spørgsmålet op:

hvor blev de af?

something about falling / noget om at falde

and you're falling down the stairs

and the stairs descend along the back of a scarab

and the scarab's tripping on its way down the heavenly arch

and the heavenly arch falls into a cup

and the cups falls off a table with maps of uncharted lands

and the uncharted lands fall off the brow of a beggar

and the beggar falls into a bottomless sheet of paper

and the paper folds into a ship

and the ship falls over the edge of a marshmallow sea

and the marshmallow sea gets drained by a moth

and the moth flies into a mouth (singing)

and in the mouth the universe regains its shape

and the shape of the universe is calculable

but the numbers are written on water

og du falder ned ad trapperne

og trapperne går nedad lang ryggen af en skarabæ

og skarabæen snubler på vej ned ad den himmelske bue

og den himmelske bue falder ned i kop

og koppen falder ned fra et bord med kort over ikke kortlagte lande

og de ikke kortlagte lande falder af en tiggers pande

og tiggeren falder ned i et bundløst ark papir

og papiret foldes til en båd

og båden falder ud over skumfidus-havets kant

og skumfidus-havet drænes af en natsværmer

og natsværmeren flyver ind i en mund (der synger)

og i munden får universet sin form tilbage

og universets form kan man regne sig til

men tallene er skrevet på vand

one-line poems / een-linje digte

crumbles fall out the tobacco pouch and another war starts up

smulder falder ud af tobakspungen og endnu en krig begynder

:

it's extinct that butterfly made of mercury

den er uddød den sommerfugl lavet af kviksølv

:

you cannot talk to them their OCD circles around pinheads

du kan ikke tale til dem deres OCD cirkler omkring nålehoveder

:

”we can't just sit here let's go be indifferent somewhere with chaos"

”vi kan ikk' bare sidde her lad os gå hen og være ligeglade et sted med kaos"

:

across the sky a dead finger writes ”Unknow” and we become the shoes of the hills

hen over himlen skriver en død finger ”Uvid” og vi bliver højenes sko

:

in those in-between years they think they're pop songs then they fall

i de dér mellem-år tror de de er popsange så falder de

:

left unattented we'll merge with the stains on the table the ones that look like us

overladt til os selv bliver vi eet med pletterne på bordet dem der ligner os

:

while the ocean fills up with humans they make cakes that look like flowers

mens havet fyldes op af mennesker laver de kager der ligner blomster

:

in the first world they think about what not to eat and have already ticked off chairs and bridges

i første verden spekulerer de på hvad de ikke skal spise og har allerede hakket stole og broer af

4 scenes / 4 scener

(scarecrow / fugleskræmsel)

a blue stone

a red one

and a grey

soaked in spacefluid

nameless

and dug out

from your left eye

may just contain

the tunes

that made you

                       finger. you know it. you're connected

                       to the dusteagles we covered in honey.

                       to the cloudlizards in the graves. to

                       the small bone in the ocean. to the moment

                       you realise you cannot let gravity

                       find you.

and you released

your tracks

from the snowmudgravelwater

and hid

them

the rest

is a nail

in

a board

in

a scarecrow

:::::::::::::::::::::

en blå sten

en rød een

og en grå

dyppet i rumvæske

navnløse

og gravet ud

af dit venstre øje

kan måske kun indeholde

de sange

der lavede dig

                       finger. du véd det. du er forbundet

                       til støvørnene vi oversmurte med honning.

                       til skyøglerne i gravene. til den lille knogle

                       i havet. til øjeblikket hvor du indser, at du

                       ikke kan lade tyngdekraften finde dig.

og du befriede

dine spor

fra snemuddergrusvandet

og gemte

dem

resten

er et søm

i

et bræt

i

et fugleskræmsel

(cross of birds / kors af fugle)

we stood in Milky Way up to our knees
and shovelled wolves' howls
into the veintunnel
beneath
the dissolving sea

a cross of birds sealed
our wounds
self inflicted
but wounds
nevertheless

an afterthought chiselled
in fish and fishermen's eyes
(where what is left
of the once roaring ocean rolls)

a sense of fatedoors opening
for the penflame
writing our endless
meantime

:::---:::---:::---:::---:::---:::---:::---

vi i Mælkevej op til knæene
og skovlede ulvehyl

ned i venetunnelen

under

havet i opløsning

et kors af fugle

forseglede vore sår

selvpåførte

men ikke desto mindre

sår

en eftertanke mejslet

i fisk og fiskeres øjne

(hvor det der er tilbage

af den engang brølende hav ruller)

en fornemmelse af at skæbnedøre åbner sig

for penneflammen

der skriver vor uendelige

midlertidighed