| 
he walks with his back
   open 
so winds and birds and
   hidden glances 
can sneak inside 
without having to look
   him 
in the eyes 
”everything under the
   sun 
and even the sun itself 
can be in need 
of a little rest and
   quiet” 
he says and the rain 
pauses on his skin 
before it hurries
   onwards 
to the soil 
the street 
the gutter 
to meet itself in the
   lake 
the ocean 
the puddle and pool 
the caves and cavities 
under ground 
where it does 
what it does 
whistling 
    
he puts one foot 
in front of the other 
have done so 
and will do so 
till he stops 
and no one 
will notice anything 
except for a strange
   sensation 
of something 
missing | han går med sin ryg åben så vinde og fugle og skjulte blikke kan snige sig indenfor uden at skulle se ham i øjnene ”alt under solen og selve solen kan have behov for en smule fred og hvile” siger han og regnen holder en pause på hans hud før den skynder sig videre til jorden gaden rendestenen for at møde sig selv i søen havet pytten og pølen hulerne og grotterne under jorden hvor den gør hvad den gør fløjtende sætter han én fod foran den anden og har gjort det og vil gøre det til han stopper og ingen vil lægge mærke til noget bortset fra en underlig følelse af at noget mangler | 
Friday, July 1, 2016
open back / åben ryg
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
 
No comments:
Post a Comment