king of mud / mudderkonge

king of mud

in a land without mountains

I make a pile

of mud and misanthropy

at the top I place a stuffed sparrow

calling it an eagle

Mr. Chairman or President

and grant myself license

to step on any living thing

that I feel like

granted

it's a matter of state of mind

rather than any measure

of objectivity

but that's how it is

it's a lonely place

being a self appointed king

even lonelier

than just being a scribbling sod

arranging letters in sequences

hoping they'll form

a gate to a sensible

universe

the final morning

(there's always one of those)

I smear over

my mud-lover with water

and she loses

her nose

mudderkonge

i et land uden bjerge

laver jeg en bunke

af mudder og misantropi

på toppen sætter jeg en udstoppet spurv

og kalder den en ørn

Hr. Formand eller Præsident

og giver mig selv tilladelse

til at træde på alt levende

sådan som jeg nu

synes

indrømmet

det er et spørgsmål

om sindstilstand

mere end en objektivt

begrundet beslutning

men det' sådan det det er

det er ensomt

at være en selvudnævnt konge

endnu mere ensomt

end blot at være en skriblende stodder

der arrangeret bogstaver

i håbet om at de vil lave en dør

til et fornuftigt

univers

den sidste morgen

(der er altid én af dem)

glatter jeg

min elskerinde af mudder

ud med vand

og hun taber

sin næse