a Danish apple / et dansk æble

it's

a good solid Danish apple

Christian, of course, Lutheran

white flesh under a red skin

not pretending to be anything

but what it is

nourished by the fertile Danish soil

and the sun that shone

on the righteous kings of yore

probably picked by underpaid

Eastern European hands

but we conquered them once

and slew their four-headed god

so why not?

but it's a healthy apple

undefiled

perfect skin

not worm-eaten

in fact

it seems pure

it fits my hand perfectly

and it's roundness …

see, the curvature of the Earth

is an echo of that

perfect roundness

who cares if it has a French name?

the way it pretends to resist

my teeth or the knife

('cause my teeth aren't that good any longer)

almost as if to say:

“you have to be special to deserve me”

but finally the skin breaks

with a crack of protest

“o.k. you win

but only because I'm sacrificing myself

for a greater Danish good:

your continued well-being

and, admittedly questionable,

contribution to the nation”

bite by bite

it becomes part

of the tribe of Danes

proud

of course

to give it a chance

and a future

I toss the core

out the door

onto a vacant plot of land

and into the storm

named Egon

and its nameless

rain

det er

et godt solid dansk æble

kristent, selvfølgelig, lutheransk

hvidt kød under en rød skræl

det prøver ikke at være andet

end hvad det er

næret af den frugtbare danske muld

og solen der skinnede

på de retfærdige fortidens konger

sandsynligvis plukket af underbetalte

østeuropæiske hænder

men vi besejrede dem engang

og slog deres fire-hovede gud

so hvorfor ikke?

men det er et sundt æble

ubesmittet

perfekt skræl

ikke ormeædt

faktisk

ser det ud til

at være rent

det passer perfekt til min hånd

og dets rundhed …

se, Jordens krumning

er et ekko af den

perfekte rundhed

hvem ta'r sig så af

at det har et fransk navn?

måden hvorpå det det lader som om

detgør modstand

mod mine tænder

eller kniven

(for mine tænder er ikke så gode længere)

næsten som for at sige:

”du skal være noget særligt

for at gøre dig fortjent til mig”

men tilsidst brister skrællen

men et knæk af protest

”o.k. du vinder

men kun fordi jeg ofrer mig selv

for et større dansk gode:

dit fortsatte velbefindende

og, indrømmet usikre,

bidrag til nationen”

bid for bid

bliver det eet med

danernes stamme

med stolthed

selvfølgelig

for at give det en chance

og en fremtid

smider jeg skroget ud ad døren

på den tomme jordlod

og ud i stormen

kaldet Egon

og dens navnløse

regn