things / ting

when I've been alone

for too long

                                  and that's an individual measure

things take on

personalities

or thoughts

and possible speech

as I donate

that gift to them

                                   this month's lost gem taken home

                                   to the haunted philosopher's pocket

                                   he who sees Arabs everywhere

                                   and calls them scaffolds

                              

                                   strange to think a clay siren

                                   was released

                                  - under the radar -

                                   into a blond crooner

                                   his sister holds it in her stainless steel hands

                                   those hands that scratched away at the blue

                                   of the sky until it fell like flecks of paint and

                                   silencing snow unaware blissfully unaware

                                   of the slow but steady unravelling of the horizon

                                   and what's beyond

                                   such is life

                                   I suppose

training them

is another matter

of dealing

with matter

temporarily bound

in the form of pencils

cups

lamps

brushes

skillets

and faucets

that's for the host of saints

of which I am not

a member

(blond or not)

når jeg har været alene

for længe

                                       og det er et individuelt mål

begynder ting

at få personligheder

eller tanker

og mulig tale

efterhånden som

jeg giver dem

den gave

                                         denne måneds glemte perle tages hjem

                                         til den hjemsøgte filosofs lomme

                                         ham der ser arabere alle vegne

                                         og kalder dem stilladser

                                        mærkeligt at tænke sig at en en sirene af ler

                                        blev sluppet fri

                                        - under radaren-

                                        ind i en blond crooner

                                        hans søster holder den i sine hænder af rustfrit stål

                                        de hænder der kradsede løs i himlens blå

                                        indtil det fald som flager af maling og tystnende

                                        sne uvidende lykkeligt uvidende om den langsomme

                                        men uophørlige oprulning af horisonten

                                        og det der er bag den

                                        sådan er livet

                                         antager jeg

at træne dem

er en anden måde

at omgås

materie

midlertidigt bundet

i blyanters

lampers

penslers

stegepanders

og vandhaners

form

dét for helgenernes skare

hvoraf jeg ikke

er medlem

(blond eller ikke)

harlequin ladybird / harlekin mariehøne

on the back

of a harlequin ladybird

a fountain springs non-stop

with advice

on how to live

your life

what to do with

ginger

prayer

wi-fi

and an unfortunate

reincarnation

should you have turned out

less happy

than you imagined

when you first

became aware

you're you

and alive

having exactly

that size of feet

that fits just you

                                 might as well launch the kite from the cemetery

                                 at one level paper, string, glue and wind were as

                                 one and thus we can safely assume they will do

                                 what they can to become one again or at least

                                 they'll act according to quantum entanglement

                                 when you tickle one the others will dance when

                                 you launch the kite the wind will blow that wind

                                 that once was in the same egg/cradle/soup as

                                 the paper, string, glue and your own subtle

                                 intention to make the kite fly

the harlequin ladybird

is an invasive species

in these parts

and the fountain

will run dry

once winter

sets in

then we will melt

snowmen and -angels

down to their yellowgrey essence

på ryggen

af en harlekin-mariehøne

springer et springvand

non-stop

af råd om hvordan

du skal leve

dit liv

hvad du stiller op med

ingefær

bøn

wi-fi

og en uheldig

reinkarnation

skulle det vise sig

at du er blevet

mindre lykkelig

end du havde forestillet dig

da du først

blev bevidst om

at du er dig

med præcis

den størrelse fødder

der passer til dig

                                    kan lige så godt sætte dragen op fra kirkegården

                                    på eet plan var papir, snor, lim og vind som eet og

                                    således kan vi formode med en vi sikkerhed at de

                                    vil gøre hvad de kan for atter at blive eet eller i det

                                    mindste at de vil opføre sig i overensstemmelse med

                                    ideen om kvante-forbundethed når du kilder den ene

                                    vil de andre danse når du sætter dragen op vil vinden

                                    blæse den vind der engang var i samme æg/vugge/suppe

                                    som papiret, snoren, limen og din egen subtile intention

                                    om at få dragen til af flyve

harlekin-mariehønen

er en invasiv art

på disse kanter

og springvandet

vil løbe tør

når vinteren

sætter ind

så vil vi smelte

snemænd og -engle

ned til deres gulgrå essens

to be given a word / at få et ord foræret (flash-fiction-haibun)

Twilight of the Gods

He was just passing through, that foreigner with the tired eyes.

”Wow, it's really dark and cold up here. I can't afford to pay for the coffee but take this instead,” he said and left a word, one word, on the table. A big word. ”Götterdämmerung”. On could easily - and with some right, I think - have expected a fanfare or a cacophony of trumpets and horns to go along with it, but there was nothing. Just lying there by the complementary piece of 3^rd rate chocolate was a vibrating, blinking … lump(?) ... of a word. I didn't think much of it at first but took it home and put it on my table. I sat looking at it. It looked like it was breathing or there was a flame inside it; a flame that grew bright and faded in the rhythm of what I imagined would be a pulse, a beating heart. It didn't do anything and wouldn't eat or drink. Guess, it didn't need it. All winter it worked fine as a cosy sort of light and I saved a lot of money from not having to buy candles. Then in the spring I opened the window on a bright and slightly warm day and a magpie rushed in, grabbed Götterdämmerung and off it went over the trees and the neighbouring houses.

Kind of sad, really. My white cat Baldur turned black from disappointment.

from parasite to kissing ticket transformation of the mistletoe

Gudernes tusmørke

 

Han var kun på gennemrejse den fremmede med de trætte øjne.

”Wow, det er virkelig koldt og mørkt heroppe. Jeg kan ikke betale for kaffen, men tag imod dette her i stedet,” sagde han og efterlod et ord, eet ord, på bordet. Et stort ord. ”Götterdämmerung”. Man kunne sagtens - og med god ret, efter min mening - have forventet en fanfare eller en kakofoni af trompeter og horn, men der skete ingenting. Den bare lå der ved siden af den medfølgende 3de rangs chokolade, den dér vibrerende, blinkende … klump(?) … af et ord. Jeg tog mig ikke særligt af den, det, i starten, men tog det med hjem og lagde et på mit eget bord. Jeg satte mig og kiggede på det, den. Det, den, klumpen så ud til at ånde eller som om der var en flamme indeni; en flamme, der blev lysere og dæmpedes igen i en rytme, jeg forestillede mig måtte være en puls; et bankende hjerte. Den/det foretog sig ikke noget og ville hverken spise eller drikke. Måske havde klumpen, ordet, ikke brug for det. Den, det, fungerede fint hele vinteren som en slags hyggebelysning, og jeg sparede en del penge på ikke at skulle købe stearinlys. Da foråret kom, åbnede jeg vinduet på en lys og lun dag, og en skade skyndte sig ind, greb Götterdämmerung og afsted var den over træerne og nabohusene.

Ganske sørgeligt, egentlig. Min hvide kat Balder blev sort af skuffelse.

fra parasit til kysse-billet misteltenens forvandling

identitrivilaty / Identitrivialtet

Identitriviality

”Ich glaube … no, I think that there's an overall resistance or dislike to be who and what you are rooted in our upbringing. I mean, why would you begin to become something or someone you're not already in your teens. And it doesn't stop there. Grown people spend a lot of time trying to look like someone else. THERE lies the downfall of humanity, I guess.”

“You really shouldn't watch that much reality tv.”

“No?”

K. takes off his Dolly Parton costume, fake tits and all.

“Maybe I should try to be Japanese instead.”

“Well, your complexion will come in handy.”

Dead whities get a little yellow with time.

“Nah, I can't stand raw fish ...”

kimonotously an autumn rain with no end

Identitrivialitet

”Ich glaube … nej, jeg tror, at der er en overvældende modstand mod eller mishag ved, at være den og hvad, du er rodfæstet i vores opdragelse. Jeg mener, hvorfor ville du anstrenge dig for, at at blive til nogen eller noget, du ikke er allerede som teenager. Og det stopper ikke der. Voksne mennesker bruger en masse tid på, at fremstå som en anden, end den de er. DER ligger menneskets fald, vil jeg tro.”

”Du skulle virkelig ikke se så meget reality tv.”

”Ikke?”

K. tager sit Dolly Parton kostume af; falske patter og hvad véd jeg.

”Måske sku' jeg prøve at blive japaner i stedet.”

”I det mindste vil din hudfarve være praktisk.”

Døde hvidlinge bli'r en smule gule med tiden.

”Næeh, jeg kan ikke udstå rå fisk ...”

kimonotont en efterårsregn uden ende

words from November / ord fra november

words from November

They compete over a murder worth millions.

”He had his slippers on.”
”He wasn't wearing pants.”

One 7 track motorway to defy superstition among party members.

This cucumber isn't green.

”The Arch of Happiness got built at last.”

25 years later we fence in Europe.

“They suffer.”

Lift the needle and start over.

There's a town by the ocean.

She's not a fork.

Fingers grow cold, it's in their nature.

ord fra november

De konkurrerer om et mord, der er millioner værd.

”Han havde sine sutsko på.”

“Han havde ikke underbukser på.”

Een 7-spors motorvej for at trodse overtro blandt partimedlemmer.

Denne agurk er ikke grøn.

”Lyksalighedens Bue blev omsider bygget.”

25 år efter sætter vi hegn om Europa.

”De lider.”

Løft nålen og start forfra.

Der er en by ved havet.

Hun er ikke en gaffel.

Fingre bliver kolde, det ligger i deres natur.

Ingrid-Marie

if I could

I'd sink my teeth

into the flesh

of Ingrid-Marie

but as my fathers

before me

I have to use a knife

to get my fill

and the taste

of a bygone

summer

hvis jeg kunne

ville jeg sætte tænderne

i Ingrid-Marie

men som mine fædre

før mig

må jeg bruge en kniv

for at få en bid

og smagen

af en sommer

der er forbi

Ingrid-Marie is a Danish apple

25 stars - but who's counting / 25 stjerner - men hvem tæller

I bought a packet

of 25 glowing stars

to stick on the wall

or ceiling

I thought of them as

small pieces of plast

ic holding a bit

of daylight

and let it out at

night or during tho

se days the sun is

but a whis

per or a sigh. what

was my Spanish

ancestor thinking

off settling

up here in the Nor

thern mud but of cour

se he was fleeing

poverty

and famine back then

when Napoleon

thought he'd be empe

ror of all

poor man and poor

men, women and chil

dren who'd suffer at

his bloody

expense. But now they

're there the stars on

the table by the

vitamin

C tablets (500 mg)

sickly green and a

lien-like, like stars

should be. I

now let's see if I

ever get them out

up ...

jeg købte en pak

ke med 25 selvly

sende stjerner til

at klistre

på væggen eller

i loftet. jeg tænk

te på dem som små

stykker pla

stik der ku holde

på en smule dags

lys på de dage

hvor solen

blot er en hvisken

eller et suk. hvad

tænkte min spanske

forfader

på da han bosat

te sig heroppe

i det nordiske

mudder men

han flygtede self

følgelig fra fat

tigdom og sult da

Napole

on troede han

skulle være al

les kejser stakkels

mand og stak

kels mænd kvinder og

børn som skulle li

de på hans blodi

ge bekost

ning. Men nu er de

dér stjernerne på

bordet ved siden

af C vi

taminerne (500 mg)

kvalmegrønne som

stjerner skal være

så må jeg

se om jeg får sat

dem op ...