A sticky spot on Cesár Vallejo's face / En klistret plet på Cesar Vallejos ansigt

A sticky spot on Cesár Vallejo's face

there's a sticky spot

on Cesár Vallejo's face

just below the eye

barely visible in the hard shadow

that covers the left side

of his face

my fingers cannot leave it alone

and my brain

my tiresome brain

cannot help but make up plausible

and not so plausible

explanations for what that spot could be

and how

it ended up there

it could be honey

left by some ethereal winter-bee

or angels' tears

for mankind

god knows we are lamentable

maybe it's joy-juice

from a unicorn

or another fantastic creature

but they're not around so much these days

at least not here

the bright side of Cesár's face

is lit by a sun

that's no longer the same

as it was then

and the eye in the dark

pierces the weave of time

staring directly

at me

I guess

at anyone

human

En klistret plet på Cesár Vallejos ansigt

der en klistret plet

på Cesár Vallejos ansigt

lige under øjet

knap synligt i den hårde skygge

der dækker den venstre side

af hans ansigt

mine fingre kan ikke lade den være

og min hjerne

min trættende hjerne

kan ikke lade være med at finde på sandsynlige

og ikke så sandsynlige

forklaringer på, hvad den plet kan være

og hvordan

den er havnet det

det kunne være honning

efterladt af en æterisk vinterbi

eller engles tårer

for menneskeheden

og gud véd vi er ynkværdige

måske er det glædessaft

fra en enhjørning

eller en anden fantastisk skabning

men der er ikke så mange af dem her

nu om dage

den lyse side af Cesárs ansigt

er oplyst af en sol

der ikke længere er den samme

som den var dengang

og øjet i mørket

der gennemtrænger tidens væv

stirrer direkte

på mig

vil jeg tro

på ethvert

menneske

one-line stories / historier på een linje

he shed his religion but neither the clouds the tree or the bendy thingies you use for sealing bread bags seemed to notice

han smed sin religion fra sig men hverken skyerne træerne eller de bøjelige dimser man bruger til at lukke brødposer med syntes at lægge mærke til det

:

hoovering the hills I find a pink comb left by the ancient gnome that lives under ground

da jeg støvsuger bakkerne finder jeg en lyserød kam efterladt af den oldgamle dværg der lever under jorden

:

after a set of twin storms I check if The Dipper's still there and draw 7 circles

efter et sæt tvillingestorme tjekker jeg om Karlsvognen stadig er der og tegner 7 cirkler

:

this cigarillo’s supposedly from Sumatra my head's where it usually is

denne her cigarillo er tilsyneladende fra Sumatra mit hoved er hvor det sædvanligvis er

:

that afternoon he intended to write but out came only foam eventually taken by the wind

den eftermiddag havde han i sinde at skrive men ud kom kun skum der sidenhen blev taget af vinden

:

it's a book so heavy than when it falls it turns on all electric appliances in the house

det' en bog så tung at når den falder tænder den for alle elektriske apparater i huset

:

”This is why I was born: to try to become someone I'm not.”

”Ah, you're a good man.”

”Dette her er grunden til, at jeg blev født: for at forsøge at blive person, jeg ikke er.”

”Åh, du er et godt menneske.”

:

in that instant he became a post-modern man and knew nothing with any certainty

i det øjeblik blev han en post-moderne mand og vidste ikke noget med sikkerhed

faces - a tiny conversation / ansigter - en bitte samtale

could it be

that God ran out

of faces?

I mean faces

for people

it's just

that so many younger

ones (people, that is)

look the same

at first

and

admittedly

superficial

glance

'no, evolution and genes

will see to the diversity'

a little internal voice

tells me

'it's variations on a theme

and it will turn out

beautifully'

'of course'

I reply

'it's just that …'

'I know

don't worry

wear your new glasses

and you'll see'

and there behind the counter

at the bakery

there's a fine face

I haven't seen before

I buy the last croissant

and step out into the rain

again

kunne det være sådan

at Gud løb tør

for ansigter?

jeg mener ansigter

til mennesker

det' bare fordi

så mange yngre

(mennesker, altså)

ser ens ud

ved første

og

indrømmet

overfladiske

øjekast

'nej, evolutionen og generne

vil sørge for forskelligheden'

siger en lille

indvendig stemme

'variationer over et tema

og det vil udvikle sig

smukt'

'selvfølgelig'

svarer jeg

'det' bare dét at …'

'jeg véd det

slap af

tag dine nye briller på

så skal du se'

og dér bag disken

hos bageren

er der et fint ansigt

jeg ikke har set før

jeg køber den sidste croissant

og går ud i regnen

igen

a Danish apple / et dansk æble

it's

a good solid Danish apple

Christian, of course, Lutheran

white flesh under a red skin

not pretending to be anything

but what it is

nourished by the fertile Danish soil

and the sun that shone

on the righteous kings of yore

probably picked by underpaid

Eastern European hands

but we conquered them once

and slew their four-headed god

so why not?

but it's a healthy apple

undefiled

perfect skin

not worm-eaten

in fact

it seems pure

it fits my hand perfectly

and it's roundness …

see, the curvature of the Earth

is an echo of that

perfect roundness

who cares if it has a French name?

the way it pretends to resist

my teeth or the knife

('cause my teeth aren't that good any longer)

almost as if to say:

“you have to be special to deserve me”

but finally the skin breaks

with a crack of protest

“o.k. you win

but only because I'm sacrificing myself

for a greater Danish good:

your continued well-being

and, admittedly questionable,

contribution to the nation”

bite by bite

it becomes part

of the tribe of Danes

proud

of course

to give it a chance

and a future

I toss the core

out the door

onto a vacant plot of land

and into the storm

named Egon

and its nameless

rain

det er

et godt solid dansk æble

kristent, selvfølgelig, lutheransk

hvidt kød under en rød skræl

det prøver ikke at være andet

end hvad det er

næret af den frugtbare danske muld

og solen der skinnede

på de retfærdige fortidens konger

sandsynligvis plukket af underbetalte

østeuropæiske hænder

men vi besejrede dem engang

og slog deres fire-hovede gud

so hvorfor ikke?

men det er et sundt æble

ubesmittet

perfekt skræl

ikke ormeædt

faktisk

ser det ud til

at være rent

det passer perfekt til min hånd

og dets rundhed …

se, Jordens krumning

er et ekko af den

perfekte rundhed

hvem ta'r sig så af

at det har et fransk navn?

måden hvorpå det det lader som om

detgør modstand

mod mine tænder

eller kniven

(for mine tænder er ikke så gode længere)

næsten som for at sige:

”du skal være noget særligt

for at gøre dig fortjent til mig”

men tilsidst brister skrællen

men et knæk af protest

”o.k. du vinder

men kun fordi jeg ofrer mig selv

for et større dansk gode:

dit fortsatte velbefindende

og, indrømmet usikre,

bidrag til nationen”

bid for bid

bliver det eet med

danernes stamme

med stolthed

selvfølgelig

for at give det en chance

og en fremtid

smider jeg skroget ud ad døren

på den tomme jordlod

og ud i stormen

kaldet Egon

og dens navnløse

regn