the
night train passes
a
round-about
floating
in the middle
of
practically
nowhere
in
the dark
out
there where people
only
use the land
by
day
now
it's an island
of
light
adorned
with metal palms
shedding
their barren seeds
of
neon photons
no
no
one
walks
here
no
one
enjoys
the reassuring
stability
of the soil
cover
with tarmac
and
concrete
no
one
bends
their knees
or
jumps on the spot
to
enjoy
the
firm ground
no
boy
stretches
out his arms
and
run
being
an aeroplane
sounding
like a boy
who
tries to sound
like
an aeroplane
no
girl
tries
to sing
as
loud
as
the long gone lark
or
draws a mystic
hopscotch
grid
that
will lead
to
grandma's house
further
along the track
scattered
lights
shows
there's electricity
but
it's no promise
of
life
I
have to imagine that
nattoget passerer
en rundkørsel
der flyder midt i
praktisk talt
intetsteds
i mørket
herude hvor
mennesker
kun bruger landet
om dagen
nu er den en ø
af lys
smykket med
metalpalmer
der spreder sine
golde frø
af neonfotoner
nej
ingen
går her
ikke
én
nyder den
beroligende
stabilitet af jorden
dækket af asfalt
og beton
ikke én
bøjer knæene
eller hopper på
stedet
i glæde over
den faste grund
ingen dreng
strækker sine arme
ud
og løber
mens han er en
flyvemaskine
der lyder som en
dreng
der prøver at lyde
som en flyvemaskine
ingen pige
prøver at synge
som lærken
der for længst er
væk
eller tegner en
mystisk
hinkerude
der vil ende i
bedstemors hus
længere ude af
sporet
viser spredte lys
at der er
elektricitet
men der er intet
løfte
om live
det
må jeg forestille mig
No comments:
Post a Comment