the wind / vinden

"stop throwing things around"
I yelled at the busy wind

"sorry, but it's in my nature
and that's what I do

I don't really mean to be mean
but every now and then

things need to be moved
as not to go bad, lazy and rot"

”let's put those leaves over there

and let this empty can

enjoy a tumbling down the road

let's give that raven a tough time

and rip those letters

from that man's hands ...”

it said to itself

having a great time

"but you're making a mess
and nothing's in its right place"

I continued

"what's 'a right place'?

isn't that just one of the human's

odd notions?”
asked the wind not wanting an answer

and on it blew round the corner
taking with it leaves and scraps

of colourful paper and some of the thousands
of polystyrene pellets the insulation people

spilled just a few days ago,
the cover I use for my firewood

an old woman and her dog

the good mood

from the neighbour

and a birdless feather ...
or was it really pillowless?

I'll never know

then I took a nail
and a hammer and fastened

my hat to my head

"now you can't take that"

I said proud of my own cleverness

the wind laughed and said

“no, but you just made a tiny door for me”

and off it went in the direction

of St. Petersburg

”hold så op med at kaste rundt med tingene”

skreg jeg til den travle vind

”undskyld, men det er i min natur

og det er dét, jeg gør

jeg har virkelig ikke i sinde at være til besvær

men nogle gange

trænger ting til at blive flyttet rundt på

for ikke at blive dårlige, dovne og rådne”

”la' os lægge nogle blade derovre

og lad denne tomme dåse

nyde en tumletur ned ad gaden

lad os drille ravnen

og rive de breve ud af mandens hænder ...”

sagde den til sig selv

og havde det herligt

”men du roder

og ingenting er på rette sted”

fortsatte jeg

”hvad er 'et ret sted'?

er det ikke blot én af menneskenes

mærkelige ideer?”

spurgte vinden uden at forvente et svar

og videre blæste den rundt om hjørnet

med blade og stumper af farverigt papir

og nogle af de tusindvis af flamingokugler

isoleringsmændende spilte

for nogle dage siden,

presenningen jeg bruger til brænde

en gammel kone og hendes hund

naboens gode humør

og en fugleløs fjer …

eller var den pudeløs?

det får jeg aldrig at vide

så tog jeg en et søm

og en hammer og fæstnede

min hat til mit hoved

”nu kan du ikke tage dén”

sagde jeg stolt af min egen opfindsomhed

vinden lo og sagde

”nej, men du har lige lavet en lille dør til mig”

og så drog den af sted med retning mod

Skt. Petersborg