The Fog Went into Schuster's Head / Tågen krøb ind i Schusters hoved

The Fog Went into Schuster's Head

it could be anything

but it was the fog

creeping into Schuster (unknown

and unapproachable)'s head

to get charged

by his energetic brain

it went in when he put down his pipe

stood up in all his might

and opened his ears

it's impossible to say

what went on in there

or how that magnificent jelly-fish

handled the fog

but it wasn't the same

when it re-entered

the world of birds and trees

whole milk and blue sneakers

right thumbs and bunions

missed appointments and lonely evenings

now very lively and tender

it went about purring

like a cat while it whispered

and sang (alternately) Schuster

(still unknown and fairly unapproachable)'s name

later in the day

as the sun sank

into the almighty mouth

of the church on the hill

it cuddled up on a man-made lake

which some say

really is a door

in a book about

the advanced geometry

of Sundays

but who knows?
fog is good
at hiding things

Tågen krøb ind i Schusters hoved

det ku' ha' været hvad som helst

men det var tågen

der krøb ind i Schuster (ukendt

og utilnærmelig)'s hoved

for at blive opladet

af hans energiske hjerne

den krøb ind da han lagde sin pibe fra sig

stod op i al sin vælde

og åbnede sine ører

det er umuligt at sige noget om

hvad der gik for sig derinde

eller hvordan den mageløse vandmand

håndterede tågen

men den var ikke den samme

da den igen gik ud i verden

blandt fugle og træer

sødmælk og blå gummisko

højre tommefingre og knyster

aftaler der glippede og ensomme aftener

nu meget livlig og øm

den gik omkring og spandt

som en kat mens den hviskede

og sang (skiftevis) Shcuster (stadig

ukendt og ret utilnærmelig)'s navn

senere på dagen

mens solen sank

ned i den almægtige mund

på kirken på højen

rullede den sig sammen

på en menneskeskabt sø

som nogle siger

i virkeligheden er en dør

i en bog om

søndagens avancerede geometri

men hvem véd?
tåge er god
til at skjule tingene

the wind / vinden

"stop throwing things around"
I yelled at the busy wind

"sorry, but it's in my nature
and that's what I do

I don't really mean to be mean
but every now and then

things need to be moved
as not to go bad, lazy and rot"

”let's put those leaves over there

and let this empty can

enjoy a tumbling down the road

let's give that raven a tough time

and rip those letters

from that man's hands ...”

it said to itself

having a great time

"but you're making a mess
and nothing's in its right place"

I continued

"what's 'a right place'?

isn't that just one of the human's

odd notions?”
asked the wind not wanting an answer

and on it blew round the corner
taking with it leaves and scraps

of colourful paper and some of the thousands
of polystyrene pellets the insulation people

spilled just a few days ago,
the cover I use for my firewood

an old woman and her dog

the good mood

from the neighbour

and a birdless feather ...
or was it really pillowless?

I'll never know

then I took a nail
and a hammer and fastened

my hat to my head

"now you can't take that"

I said proud of my own cleverness

the wind laughed and said

“no, but you just made a tiny door for me”

and off it went in the direction

of St. Petersburg

”hold så op med at kaste rundt med tingene”

skreg jeg til den travle vind

”undskyld, men det er i min natur

og det er dét, jeg gør

jeg har virkelig ikke i sinde at være til besvær

men nogle gange

trænger ting til at blive flyttet rundt på

for ikke at blive dårlige, dovne og rådne”

”la' os lægge nogle blade derovre

og lad denne tomme dåse

nyde en tumletur ned ad gaden

lad os drille ravnen

og rive de breve ud af mandens hænder ...”

sagde den til sig selv

og havde det herligt

”men du roder

og ingenting er på rette sted”

fortsatte jeg

”hvad er 'et ret sted'?

er det ikke blot én af menneskenes

mærkelige ideer?”

spurgte vinden uden at forvente et svar

og videre blæste den rundt om hjørnet

med blade og stumper af farverigt papir

og nogle af de tusindvis af flamingokugler

isoleringsmændende spilte

for nogle dage siden,

presenningen jeg bruger til brænde

en gammel kone og hendes hund

naboens gode humør

og en fugleløs fjer …

eller var den pudeløs?

det får jeg aldrig at vide

så tog jeg en et søm

og en hammer og fæstnede

min hat til mit hoved

”nu kan du ikke tage dén”

sagde jeg stolt af min egen opfindsomhed

vinden lo og sagde

”nej, men du har lige lavet en lille dør til mig”

og så drog den af sted med retning mod

Skt. Petersborg

winter spiders / vinteredderkopper

it just looks that way

fog that comes out of nowhere

and teeny weeny faucets

in tiny winter spiders

those transparent ones

small enough to live in the feathers

the 11001 angels

on the head of that pin

that holds the firmament

and your hope up

but that's how it is

det ser kun sådan ud

tåge der ser yd til at komme

intetsteds fra

og fra små bitte dyser

på små vinteredderkopper

de dér gennemsigtige

der er små nok til at leve i fjerene

på de 11001 engle

på hovedet af den knappenål

der holder firmamentet

og dit håb oppe

men det er sådan det er

Missing / Savnet

Missing

I woke up not knowing

or sensing

that I had lost a river

during the night

it dawned on me long after dawn

when I was on my third coffee and cigarette

(they do go together well)

I felt something wet

in the opening of my left ear

that ear which only the night before

had been full of Santana

and Vishnu Sahasranamavali

                  (of course my right ear had been

                   full of that too)

and that Sahasranamavali of Shiva

the deva the other devas come to

for silence

I felt sorta incomplete and a bit disturbed

by the fact of being a river short

so I went looking for it

                   (and you can't begin to count the places

                    a river might hide)

and found it sucked into the pillow

or rather it was just

hiding there

saying it needed a change of scenery

“that's not the place for that” I said

and took it outside in the snow

“see, here's a lot of your friends … I guess”

“but they're all sleeping

and boring

they're still just eggs and seeds

and who knows if any of them

ever will become a stream

of some sort”

“eventually they will, my friend, eventually”

“it's cold here

get me back inside and drink me”

and I did

Savnet

jeg vågnede uden at vide

eller fornemme

at jeg havde mistet en flod

samme nat

det gik op for mig længe efter daggry

da jeg var på min tredje kaffe og smøg

(de passer altså vældig godt sammen)

jeg mærkede noget vådt

i åbningen på mit venstre øre

det øre der kun natten før

havde været fuldt af Santana

og Vishnu Saharanamavali

                (det havde det højre øre altså

                 også været)

og den Sahasranamavali der er Shivas

den deva de andre devaer kommer til

for stilhedens skyld

jeg følte mig mærkeligt ufuldstændig og urolig

ved det faktum at jeg manglede en flod

så jeg begyndte at lede efter den

                 (og du gør dig ingen forestillinger om

                  hvor mange steder en flod

                  kan gemme sig)

og fandt den opsuget i hovedpuden

eller rettere

det var dér den gemte sig

fordi, som den sagde,

den trængte til at se noget andet

”det er da ikke det bedste sted for den slags” sagde jeg

og tog den med udenfor i sneen

”se, her er mange af dine venner … formoder jeg”

”men de sover alle sammen

og de er kedelige

og de er stadig kun æg og frø

og hvem véd om nogle af dem

nogensinde vil blive til et vandløb

af en slags”

”før eller siden vil de, min ven, før eller siden”

”det er koldt herude

tag mig indenfor igen og drik mig”

og det gjorde jeg

vignet(te)

”Yes, the universe is bigger than Elvis, bigger than even New York and much bigger than the Atlantic. No, you cannot measure it in football fields.”

I manage to persuade him not to shoot me, but I'm still dangerous, he says.

”Ja, universet er større end Elvis, større end New York og meget større end Atlanterhavet. Nej, man kan ikke måle det i fodboldbaner.”

Det lykkes mig at overtale ham til ikke, at skyde mig, men jeg er stadig farlig, siger han.