Tuesday, October 28, 2014
Saturday, October 25, 2014
time / tid
the
time it takes
to drag
a stuffed whale
on a
wagon
across
the puszta
with a
tractor
is
the
time it takes
to drag
a stuffed whale
on a
wagon
across
the puszta
with a
tractor
just
like
brewing
coffee
finding
a fuse in the drawer
in the
darkened kitchen
at
night
and
again you think about
getting
a torch
(but
you'll probably put that
in a
place you'll forget)
finding
that bear hair
that
tickles your
left
nostril
getting
your feet
used to
new wellies
those
feet
that
have enjoyed
the
freedom from
socks
and shoes
all
through summer
the
time it takes
to dig
up the title
of a
film
that
made a deep
impression
on you
30
years ago
and now
you
suddenly
want to watch it again
(and
it's not like you
not to
be able to remember)
is the
time
it
takes
time
takes time
getting
used to
and
that takes
the
time
it
takes
den tid det tager
at trække en
udstoppet hval
på en vogn
bygget af bølgeblik
over pusztaen
med en traktor
er
den tid det tager
at trække en
udstoppet hval
på en vogn
bygget af bølgeblik
over pusztaen
med en traktor
ligesom
at brygge kaffe
at finde en sikring
i skuffen
i et mørkelagt
køkken
om natten
mens du atter tænker
på
at anskaffe dig
en lommelygte
(men den vil du
sikkert
lægge et sted som
du
ikke ville kunne
huske)
af finde det skæghår
der kilder i det
venstre
næsebor
vænne fødderne
til de nye
gummistøvler
de fødder
der har har nydt
sommeren
fri fra sko og
strømper
den tid det tager
at finde titlen på
en film
som gjorde et dybt
indtryk på dig
for 30 år siden
og nu vil du
pludselig
se den igen
(og det ligner dig
ikke
ikke at kunne huske
sådan noget)
er den tid
det tager
det tager tid
at vænne sig til
tiden
og det tager
den tid
det
tager
Friday, October 24, 2014
October note / en note i oktober
gotta
use that insomnia for
something
last October
was bit
like this one
or
this
one is a bit like …
you
know
just
warmer
there's
still
a war
on out there
making
things odder
here
still
some religious fanatics
making
life hell
for
others
for
their version
of
paradise
same as
always
same
old
#
oh, the
wolf returned
(or did
it? no one has said anything
for
quite a while)
to our
Northern Mud Bank
#
between
Satantango
and Damnation
I find
a dead beetle
quite
fitting
really
I keep
saying to myself
“It's
time you set aside
a day
for that tango”
and
maybe this winter
I will
gotta
use that insomnia
for
something
eh?
jeg må da bruge den søvnløshed til noget
sidste oktober
var næsten som
denne her
eller
denne her er næsten
som …
du véd
blot varmere
der er stadig
en krig derude
der gør tingene
mærkeligere
her
stadig nogle
religiøse fanatikere
der gør livet
til et helvede
for andre
for deres egen
version
af paradis
det samme som altid
det samme gamle
#
åh ja, ulven vendte
tilbage
(eller gjordet den?
ingen har sagt noget
i et stykke tid)
til vores nordlige
mudderbanke
#
mellem
Satantango og
Damnation
finder jeg en død
bille
ret passende
egentlig
jeg bli'r ved med at
sige
til mig selv
”Det er på tide
du sætter en dag af
til den tango”
og måske sker det
denne vinter
jeg må da bruge
den søvnløshed
til noget
ikk'?
Thursday, October 16, 2014
the land at night / landet om natten
the
night train passes
a
round-about
floating
in the middle
of
practically
nowhere
in
the dark
out
there where people
only
use the land
by
day
now
it's an island
of
light
adorned
with metal palms
shedding
their barren seeds
of
neon photons
no
no
one
walks
here
no
one
enjoys
the reassuring
stability
of the soil
cover
with tarmac
and
concrete
no
one
bends
their knees
or
jumps on the spot
to
enjoy
the
firm ground
no
boy
stretches
out his arms
and
run
being
an aeroplane
sounding
like a boy
who
tries to sound
like
an aeroplane
no
girl
tries
to sing
as
loud
as
the long gone lark
or
draws a mystic
hopscotch
grid
that
will lead
to
grandma's house
further
along the track
scattered
lights
shows
there's electricity
but
it's no promise
of
life
I
have to imagine that
nattoget passerer
en rundkørsel
der flyder midt i
praktisk talt
intetsteds
i mørket
herude hvor
mennesker
kun bruger landet
om dagen
nu er den en ø
af lys
smykket med
metalpalmer
der spreder sine
golde frø
af neonfotoner
nej
ingen
går her
ikke
én
nyder den
beroligende
stabilitet af jorden
dækket af asfalt
og beton
ikke én
bøjer knæene
eller hopper på
stedet
i glæde over
den faste grund
ingen dreng
strækker sine arme
ud
og løber
mens han er en
flyvemaskine
der lyder som en
dreng
der prøver at lyde
som en flyvemaskine
ingen pige
prøver at synge
som lærken
der for længst er
væk
eller tegner en
mystisk
hinkerude
der vil ende i
bedstemors hus
længere ude af
sporet
viser spredte lys
at der er
elektricitet
men der er intet
løfte
om live
det
må jeg forestille mig
Subscribe to:
Posts (Atom)