Sunday, January 22, 2017

prose poems / prosadigte

I keep getting the year wrong. I should listen to my electronic devices in contact with localised world time but the fog distracts me.


Jeg bliver ved med at tage fejl af årstallet. Jeg burde lytte til mine elektroniske apparater, der har forbindelse til den lokaliserede verdenstid, men tågen distraherer mig.


:



'Over the years' ... I'm old enough now to say that. My flat has a door on the outside and when people talk on the radio I'm trying to listen. On Wednesdays my right leg is made of water repelling cotton.



'Gennem årene' ... Jeg er gammel nok til at sige dét. Min lejlighed har en dør på ydersiden og når folk snakker i radioen prøver jeg på at lytte efter. På onsdage er mit højre ben lavet af vandskyende vat.


:



I roughly remember where I was when Lennon was shot and I remember that the girl I had planned to seduce said she had Chlamydia. Her father was a painter.

It rained a lot that day but mostly people in the streets were carrying Christmas presents.




Jeg husker nogenlunde hvor jeg var, da Lennon blev skudt, og jeg husker pigen, jeg havde planlagt at forføre sige, at hun havde Klamydia. Hendes far var maler.

Det regnede meget den dag, men folk på gaderne bar mestendels rundt på julegaver.


:



If it wasn't already I'd invent a heron. Just to be able to say: I have seen a heron. The man who talks so very loud tries to get me involved in a talk about the weather but I need milk and headache pills so I trot on pretending to be deaf.


Hvis den ikke allerede fandtes ville jeg opfinde en hejre. Kun for at kunne sige: Jeg har set en hejre. Manden, der taler så vældig højt prøver at involvere mig i en snak om vejret, men jeg skal have mælk og hovedpinepiller, så jeg trasker videre og lader som om, jeg er døv.







No comments:

Post a Comment