at the foot of the paper-ladder
we light a fire
a cold one
to signal the moths
we've arrived
in the desert of hourglass-sand
you draw images
of long since exploded ancestors
while I oil the gears
of a mountain
that will be our vehicle
as we cross the needle's head
with eyes full of fish
we join the eternal caravan
carrying nothing
between nowhere
and noplace |
ved foden af papirstigen tænder vi en ild en kold een for at signalere til natsværmerne at vi er ankommet i ørkenen af timeglassand tegner du billeder af for længst eksploderede forfædre mens jeg smører gearene i et bjerg der skal blive vort fartøj når vi skal krydse nålehovedet med øjne fulde af fisk tilslutter vi os den evige karavane der fragter ingenting mellem intetsteds og ingenvegne |
