Wednesday, December 28, 2016

poem / digt

a keen eye for a womanly figure
                                         disappearing
the One in the berry
the silent One
who dreamed you into a city of straw
and one of fire

listen to how his steps are in the water


a keen ear for the music
                       of those with hands
the One in the berry
the Expanding One
who dreamed you onto a coast of stones
and one of snails

listen to how his steps are in the water


                    you turn on your heel
                   and your heap of ashes

                   'I have seen' you think
                                       and the frost spreads
                    to a shell on that coast
                    in that city (which?)
                    in that limb
                    you used to hide the night in


listen to how his steps are in the water
in the city
on the coast
of frost




et vågent øje for en kvindelig figur
                                               der forsvinder
Den i bærret
Den Stille Ene
som drømte dig ind i en by af strå
og én af ild

hør hvordan hans skridt er i vandet

et vågent øre for musikken
                           af dem med hænder
Den i bærret
Den Ekspanderende
som drømte dig op på en kyst af sten
og én af snegle

hør hvordan hans skridt er i vandet


                      du vender om på din hæl
                      og din askebunke

                     'Jeg har set' tænker du
                     og frosten spreder sig
                     til en muslingeskal på dén kyst
                     i dén by (hvilken?)
                     i det lem
                     du plejede at gemme natten i


hør hvordan hans skridt er i vandet
i byen
på kysten
af frost

Tuesday, December 27, 2016

as you come out / da du kommer ud

AS YOU COME OUT from the wave
you first tie your shoes
then you measure out pieces of string
as long as your arm
and loosen time from your hair

now you can say
»I am« and believe it

you can say »now you must act, now, with this face«

as you come out from the wave
your discovery of love
can be measured by string

pieces as long as your arm as the wave







DA DU KOMMER UD af bølgen
binder du først dine sko
så udmåler du stykker af snor
så lange som din arm
og løsner tiden fra dit hår

nu kan du sige
»Jeg er« og tro det

du kan sige »nu må du handle, nu, med dette ansigt«

da du kommer ud af bølgen
kan din opdagelse af kærligheden
måles af snor

stykker så lange som din arm som bølgen

Sunday, December 25, 2016

midday dream / middagsdrøm

dad sits by the whitewashed wall taking in the sunshine
of what seems like Spain
and The Virgin in a white summer dress
with deep blue printed flowers
rushes to him
gives birth to The Son of Man
the Light from Light
places Him in my father's arms
and rushes up the stairs and into the massive darkness
of big factory

                                     and the sun is so white

I sit by my atheist father holding The Word Made Flesh
we tickle His feet
talk baby talk
and wonder when Mary's off for lunch

I get stories from my own childhood
and produce nappies and milk bottles
bread and cheese
good coffee and cooling winds
out of nothing

                                   and the sunshine's golden-golden

Mary's shift stops in the early evening
she returns to get her child
and asks if we'll be there, here, again tomorrow
we say we will, we have nothing better to do
she smiles
the baby smiles
and off they go down the hill
to the white town

we hear her sing
we hear Him giggle
and get up to stretch our legs
my atheist father and I
and smell a thousand meals cooked
in a thousand kitchens on our way home

                                     and the sun shrinks to fit into a word




:::***:::



far sidder op ad en hvidvasket væg og soler sig
i noget der forekommer som Spanien
og Jomfruen i en hvid sommerkjole
med dybt blå påtrykte blomster
skynder sig hen til ham
føder Menneskesønnen
Lyset af Lyset
lægger ham i min fars arme
og skynder sig op ad trapperne og ind i en stor fabriks
massive mørke

                                     og solen er så hvid

jeg sidder ved siden af min ateistiske far
der holder Ordet Der Blev Kød
vi kilder Ham under fødderne
taler babysprog
og spekulerer på
hvornår Maria har frokostpause

jeg får historier fra min egen barndom
og trækker bleer og sutteflasker
brød og ost
god kaffe og svalende vinde
ud af det rene ingenting

                                      og solskinnet er gyldent-gyldent

Maria får fri i den tidlige aften
hun vender tilbage for at få sit barn
og spørger, om vi også vil være her, der, igen i morgen
vi siger vi vil, vi har ikke noget bedre at tage os til
hun smiler
babyen smiler
og så går ned ad bakken
til den hvide by

vi hører hende synge
vi hører ham le

vi rejser os for at strække benene
min ateistiske far og jeg
og dufter tusind måltider lavet
i tusind køkkener på vor vej hjem

                                      og solen krymper til den kan være inde i et ord

palimpsest(?)


Saturday, December 17, 2016

days / dage


These are the days, days of blank playing cards for a game of solitaire and tired hands. The walls will move and not move. You will walk into them one after one. Your moth nature, your blank cards where once you had an ocean, the ocean that stretched further than your stack of bills.



deep
inside
the fog

fog







Disse er dagene, dage fulde af blanke spillekort til en kabale og trætte hænder. Væggene vil bevæge sig og ikke bevæge sig. Du vil gå ind i dem een efter een. Din natsværmernatur, dine blanke kort, hvor du engang havde et hav, havet der strakte sig længere end din bunke af regninger.



dybt
inde
i tågen

tåge