(absorbing / opsuger)

the faces we took from clouds

and lakes, from trees' bark and fires

the breathing we copied from rocks

and shores and country roads

the melatonin-bridges we crossed

halfway forming our darkness

into tiny repetitions of ourselves

faceless and nailed to driftwood

cast onto mirrors bottomless bottomless

those are the strings

that will vibrate (almost) eternally

to give back the sound

to naked feet and bread breaking

the back of time

the thorny

the void

de ansigter vi tog fra skyer

og søer, fra træers bark og bål

det åndedrag vi kopierede fra klipper

og bredder og landeveje

melatoninbroerne vi gik

halvvejs over mens vi formede

vort mørke til små gentagelser af os selv

ansigtsløse og naglede til drivtømmer

smidt på spejle bundløse bundløse

de er strengene

der vil vibrere (næsten) evigt

for at give lyden tilbage

til nøgne fødder og brød der brækker

tidens ryg

den tornede

den tomme

The Elegian Sea / Det Elegiske Hav

beneath the Anvil star

our throats filled up

with lame horses

for a while

when we dragged out the giant slug

made from the-spaces-between-stones-in-the-field

and made it our idol

the grass-king himself were crushed

by longing for the Elegian Sea

our barbed-wire-limbs cut open

what little field of vision that was left

in the darkened rooms of hope

I said ”Rope”

you said ”Rope”

we all said ”Rope”

and a snake of light crept out

having lost the chance

of recognition

under Amboltstjernen

fyldtes vore struber

med lamme heste

for en tid

vi trak den gigantiske snegl

der var lavet af mellemrummene-mellem-stenene-på-marken ud

og gjorde den til vor afgud

selveste græskongen knustes

af længsel efter det Elegiske Hav

vore pigtrådslemmer opskar

det lille synsfelt der var tilbage

i håbets tusmørkeværelser

jeg sagde ”Reb”

du sagde ”Reb”

vi sagde alle ”Reb”

og lysets slange krøb ud

efter at have forpasset chancen

for genkendelse