sea land / hav land

the sea is coming the sea is going the land is coming the land is going the sea is coming the sea is going the land is coming the land is going the surf of land the field of sea the sea is coming the land is coming the sea is going the land is going the surf of land the field of sea

havet kommer havet går landet kommer landet går havet kommer havet går landet kommer landet går landets brænding havets mark havet kommer landet kommer havet går landet går landets brænding havets mark

Pop Song / Popsang

Pop Song red east red west red horse red east red west red horse the same red the other red not that red but this red horse then a conversation - one sided - with an elastic band blue north blue south blue shoes blue north blue south blue shoes the same blue but different like the blue horse is like the red horse the sunset comes earlier now

Popsang rød øst rød vest rød hest rød øst rød vest rød hest den samme røde den anden røde ikke dén røde men denne røde hest så en samtale - ensidig - med en elastisk blå nord blå syd blå sko blå nord blå syd blå sko den samme blå men anderledes som den blå hest er som den røde hest solnedgangen kommer tidligere nu

Natsværmerblind / Mothblind

Natsværmerblind

fuglemanden med sit indre af fjer

lister rundt på Abrahamsblomsternes månefangere

den nat vi har skrevet med søm og mælk

venter ikke på os i sin metronomkappe

du er et øjeblik

væk mellem brune tænder

og 80’er techno

jeg er et øjeblik

natsværmerblind og en bølge

af rust i et øje

-

Mothblind

the birdman with his insides of feathers

tip-toes around on the Anrahamflowers’ mooncatchers

the night we have written with nails and milk

won’t wait for us in its metronomecloak

you are a moment

lost between brown teeth

and 80’s techno

I am a moment

mothblind and a wave

of rust in an eye

taken / taget

he was taken from

his mother at a young age

by 25 rebel pelicans

and dumped in the cafeteria

in a faraway shopping centre

where no thinking man

or woman

would dream of being seen

and yet they were there

and continued asking each other

where they were

and how they got there

and why the menu

was one seemingly endless

string of spaghetti

without ketchup

:

han blev taget

fra sin mor i en ung alder

af 25 rebelske pelikaner

og dumpet i et cafeteria

i et shoppingcenter langt borte

hvor ingen tænkende mand

eller kvinde

kunne drømme om at blive set

og dog var de der

og spurgte konstant hinanden

hvor de var og hvordan

de var kommet dertil

og hvorfor menuen bestod

af et tilsyneladende endeløst

stykke spaghetti

uden ketchup

p8

hime / hjam

while we identified trees

from their darkness

that darkness that’s always

cheating the eye

we ended up with the word ”home”

unused

but made up ”hime”

as a cross between

him and home

and looked away

mens vi identificerede træer

ud fra deres mørke

det mørke der altid

snyder øjet

endte vi op med ordet ”hjem”

i overskud

men opfandt ”hjam”

som en krydsning mellem

ham og hjem

og kiggede væk

Sock / Sok (deep poetry)

Sock

and I thought:

the centre of my being

is a tiny splotch

of spilled liquid
lying on the floor

only visible from the side

it must have fallen out of me

when I was looking

for something else

something that would provide stability

like a butterfly on a needle

or a tapestry slowly being eaten by moths

for, let’s face it, stability

is as temporary as the solar system

(I just thought I’d give you

a picture big enough to make you believe

that I have big thoughts)

I must have dropped it

while I tried to replenish

the fluid I was taught

is vital, that fluid

which can reflect the faces

of other people

but won’t respond

to anything I – or they – say

but I stepped on it

and it vanished into my sock

…

Sok

og jeg tænkte:

centeret af min væren

er en lille plet

af spildt væske
der ligger på gulvet

man kun kan se fra siden

den må være faldet ud af mig

mens jeg kiggede efter

noget andet

noget der ville give stabilitet

så som en sommerfugl på en nål

eller en gobelin der langsomt spises af møl

for, lad os se det i øjnene, stabilitet

er lige så midlertidig som solsystemet

(jeg tænkte, at jeg hellere

måtte give dig et billede stort nok til

at få dig til at tænke

at jeg har store tanker)

jeg må have spildt den

mens jeg prøvede at opspæde

den væske jeg har lært

er vital, den væske

som kan genspejle

andre menneskers ansigter

men ikke vil reagere

på noget jeg – eller de – siger

men jeg trådte på den

og den forsvandt ind i min sok