open back / åben ryg

he walks with his back open so winds and birds and hidden glances can sneak inside without having to look him in the eyes ”everything under the sun and even the sun itself can be in need of a little rest and quiet” he says and the rain pauses on his skin before it hurries onwards to the soil the street the gutter to meet itself in the lake the ocean the puddle and pool the caves and cavities under ground where it does what it does whistling he puts one foot in front of the other have done so and will do so till he stops and no one will notice anything except for a strange sensation of something missing

han går med sin ryg åben så vinde og fugle og skjulte blikke kan snige sig indenfor uden at skulle se ham i øjnene ”alt under solen og selve solen kan have behov for en smule fred og hvile” siger han og regnen holder en pause på hans hud før den skynder sig videre til jorden gaden rendestenen for at møde sig selv i søen havet pytten og pølen hulerne og grotterne under jorden hvor den gør hvad den gør fløjtende sætter han én fod foran den anden og har gjort det og vil gøre det til han stopper og ingen vil lægge mærke til noget bortset fra en underlig følelse af at noget mangler

Schuster's Head Aquarium / Schusters Hovedakvarie

Dr. Alfred Schuster

acquired one too

one of those detached heads

in an aquarium

with a tiny castle and a treasure chest

giving off bubbles

an accessory a la mode

he placed it opposite his desk

to have someone

he could talk to

and air his ideas for comments

while working on his paper

about the children

with tree seeds in their heads

those who were living

in his asylum called Paradise

but it was a stupid head

it knew nothing

Schuster didn't already know

and could only talk about matters

that didn't matter

and yet it did one day say something

that got the doctor thinking

“Do you plan to make a park

of those children as the seeds

begin to sprout? If so, don't

forget a playground and a fountain,

oh, and an ice cream shop. That's

what's important with parks”.

Schuster fed the head with Head Fodder

of the best kind

and went into the dormitory

to water the children

that night they dreamt of rain

..::..::..::..

Dr. Alfred Schuster

anskaffede sig også et

eet af de dér løsrevne hoveder

i et akvarie

med et bette slot og en skattekiste

der kom bobler ud af

en indretningsting a la mode

han satte det overfor sit skrivebord

for at have nogen

han kunne tale med

og lufte sine ideer for eventuelle kommentarer

mens han arbejdede på sin afhandling

om børnene

med træfrø i sine hoveder

dem, der boede på hans børnehjem

kaldet Paradis

men det var et dumt hoved

det vidste ikke noget

Schuster ikke allerede vidste

og kunne kun tale

om ligegyldigheder

og dog sagde det en dag én ting,

der fik doktoren til at tænke

”Planlægger du at lave en park

af de børn, når frøene

begynder at spire? I så fald

må du ikke glemme en legeplads og et springvand

og forresten heller ikke en iskagebod.

Det er det, der er det vigtige,

hvad angår parker”.

Schuster fodrede hovedet med Hovedfoder

af den bedste slags

og gik ind på sovesalen

for at vande børnene

den nat drømte de om regn

fridge / køleskab

here / her - poempicture/digtbillede

Forgotten / Glemt - poempicture/digtbillede

Then / Da

Then

the writing won't skip your grave. when it follows you, you run the risk of being erased. or rewritten. the horizon is a loosely drawn jaw of a saint resting. don't mention the ravens, not them, they'll take your eyes out and night will ooze from their sockets and drain you. perhaps then you will swap your I for something useful; a carrot, a galaxy, a tin opener.

Da

skriften vil ikke gå forbi din grav. når den følger dig, løber du risikoen for at blive visket ud. eller skrevet om. horisonten er en løst tegnet kæbe på en hvilende helgen. nævn ikke ravnene, ikke dem, de vil tage dine øjne ud og natte vil sive fra hulerne og dræne dig. måske vil du da bytte dit jeg til noget nyttigt: en gulerod, en galakse, en dåseåbner.

the pollen shooting boy / pollenskyderdrengen

he waits there

under the still naked birch

the pollen shooting boy

with his cartridges

of all the trees' and bushes' and flower's mating-dust

he is waiting for the right time

which is now, now and now

between showers

to shoot them into the air

like invisible firework exploding

to cover every possible stigma

and tease human mucus gland

to say by deed

'You are nature too'

as if ...

when we break we break into dust

and mingle with the powder

of the universe

forming lumps

in the pockets of the living

and we return through the mouths

of every singing being

...:::...:::...

han venter dér

under den stadig nøgne birk

pollenskyderdrengen

med sine patroner

af alle træernes og buskenes og blomsternes parrings-støv

han venter på det rigtige tidspunkt

som er nu, nu og nu

mellem bygerne

for at skyde dem ud i luften

som usynligt fyrværkeri der eksploderer

for at dække ethvert muligt støvfang

og drille menneskers slimhinder

for at sige ved handling

'Du er er også natur'

som om ...

når vi går i stykker er det som støv

der blandes

med universets pulver

og vi bli'r til klumper

i de levendes lommer

og vi vender tilbage gennem mundene

af alle syngende væsener