Nt /Ut

just as you're looking at something of no consequence like a veggie pasta maker a Christmassy ray-gun your leg gives in gives up your grav itational centre is suddenly in an unf amiliar place an ex istentialist would get hours of fun out of that our inherent tendency to fall

ligesom du kigger på noget ligegyldigt som en grøntsags pasta høvl en juleagtig strålepistol giver dit ben efter giver op dit tyng depunkt er pludseligt på et u vant sted en eks istentialist ku' få timers morskab ud af dét vor iboende tilbøjelighed til at falde

new book of haibun

The Room / Værelset - haibun by Johannes S. H. Bjerg on Scribd

the crossing / overgangen

really, I did cross the street

for no other reason and with no

other purpose than to cross

the street and to be able to say

that I crossed the street with

no other purpose than the crossing

itself

write it on the grass above my bones

if you'd like or just write on the grass

a poem or an everyday sentence

of everyday words like: ”oh, it's raining again”

and ”no, bus number 3 stops over there”

using green ink and drops

of a decent espresso

det' sandt, jeg gik over gaden

uden anden grund og uden

andet formål end at gå over

gaden og for at kunne sige

at jeg gik over gaden uden

andet formål end selve

overgangen

skriv det på græsset over mine ben

hvis du har lyst eller skriv på græsset

et digt eller en hverdagssætning

med hverdagsord som ”nå, det regner igen”

og ”nej, bus nummer 3 stopper dérovre”

med grønt blæk og dråber

af en anstændig espressp

open back / åben ryg

he walks with his back open so winds and birds and hidden glances can sneak inside without having to look him in the eyes ”everything under the sun and even the sun itself can be in need of a little rest and quiet” he says and the rain pauses on his skin before it hurries onwards to the soil the street the gutter to meet itself in the lake the ocean the puddle and pool the caves and cavities under ground where it does what it does whistling he puts one foot in front of the other have done so and will do so till he stops and no one will notice anything except for a strange sensation of something missing

han går med sin ryg åben så vinde og fugle og skjulte blikke kan snige sig indenfor uden at skulle se ham i øjnene ”alt under solen og selve solen kan have behov for en smule fred og hvile” siger han og regnen holder en pause på hans hud før den skynder sig videre til jorden gaden rendestenen for at møde sig selv i søen havet pytten og pølen hulerne og grotterne under jorden hvor den gør hvad den gør fløjtende sætter han én fod foran den anden og har gjort det og vil gøre det til han stopper og ingen vil lægge mærke til noget bortset fra en underlig følelse af at noget mangler

Schuster's Head Aquarium / Schusters Hovedakvarie

Dr. Alfred Schuster

acquired one too

one of those detached heads

in an aquarium

with a tiny castle and a treasure chest

giving off bubbles

an accessory a la mode

he placed it opposite his desk

to have someone

he could talk to

and air his ideas for comments

while working on his paper

about the children

with tree seeds in their heads

those who were living

in his asylum called Paradise

but it was a stupid head

it knew nothing

Schuster didn't already know

and could only talk about matters

that didn't matter

and yet it did one day say something

that got the doctor thinking

“Do you plan to make a park

of those children as the seeds

begin to sprout? If so, don't

forget a playground and a fountain,

oh, and an ice cream shop. That's

what's important with parks”.

Schuster fed the head with Head Fodder

of the best kind

and went into the dormitory

to water the children

that night they dreamt of rain

..::..::..::..

Dr. Alfred Schuster

anskaffede sig også et

eet af de dér løsrevne hoveder

i et akvarie

med et bette slot og en skattekiste

der kom bobler ud af

en indretningsting a la mode

han satte det overfor sit skrivebord

for at have nogen

han kunne tale med

og lufte sine ideer for eventuelle kommentarer

mens han arbejdede på sin afhandling

om børnene

med træfrø i sine hoveder

dem, der boede på hans børnehjem

kaldet Paradis

men det var et dumt hoved

det vidste ikke noget

Schuster ikke allerede vidste

og kunne kun tale

om ligegyldigheder

og dog sagde det en dag én ting,

der fik doktoren til at tænke

”Planlægger du at lave en park

af de børn, når frøene

begynder at spire? I så fald

må du ikke glemme en legeplads og et springvand

og forresten heller ikke en iskagebod.

Det er det, der er det vigtige,

hvad angår parker”.

Schuster fodrede hovedet med Hovedfoder

af den bedste slags

og gik ind på sovesalen

for at vande børnene

den nat drømte de om regn

fridge / køleskab

here / her - poempicture/digtbillede