new shoes / nye sko

time / tid

the time it takes

to drag a stuffed whale

on a wagon

built from corrugated iron sheets

across the puszta

with a tractor

is

the time it takes

to drag a stuffed whale

on a wagon

built from corrugated iron sheets

across the puszta

with a tractor

just like

brewing coffee

finding a fuse in the drawer

in the darkened kitchen

at night

and again you think about

getting a torch

(but you'll probably put that

in a place you'll forget)

finding that bear hair

that tickles your

left nostril

getting your feet

used to new wellies

those feet

that have enjoyed

the freedom from

socks and shoes

all through summer

the time it takes

to dig up the title

of a film

that made a deep

impression on you

30 years ago

and now you

suddenly want to watch it again

(and it's not like you

not to be able to remember)

is the time

it takes

time takes time

getting used to

and that takes

the time

it

takes

den tid det tager

at trække en udstoppet hval

på en vogn

bygget af bølgeblik

over pusztaen

med en traktor

er

den tid det tager

at trække en udstoppet hval

på en vogn

bygget af bølgeblik

over pusztaen

med en traktor

ligesom

at brygge kaffe

at finde en sikring i skuffen

i et mørkelagt køkken

om natten

mens du atter tænker på

at anskaffe dig

en lommelygte

(men den vil du sikkert

lægge et sted som du

ikke ville kunne huske)

af finde det skæghår

der kilder i det venstre

næsebor

vænne fødderne

til de nye gummistøvler

de fødder

der har har nydt sommeren

fri fra sko og strømper

den tid det tager

at finde titlen på

en film

som gjorde et dybt

indtryk på dig

for 30 år siden

og nu vil du pludselig

se den igen

(og det ligner dig ikke

ikke at kunne huske

sådan noget)

er den tid

det tager

det tager tid

at vænne sig til tiden

og det tager

den tid

det

tager

the stuffed whale scene is taken from Bela Tarr's "Werckmeister Harmoniak"

October note / en note i oktober

gotta use that insomnia for something

last October

was bit like this one

or

this one is a bit like …

you know

just warmer

there's still

a war on out there

making things odder

here

still some religious fanatics

making life hell

for others

for their version

of paradise

same as always

same old

#

oh, the wolf returned

(or did it? no one has said anything

for quite a while)

to our Northern Mud Bank

#

between

Satantango and Damnation

I find a dead beetle

quite fitting

really

I keep saying to myself

“It's time you set aside

a day for that tango”

and maybe this winter

I will

gotta use that insomnia

for something

eh?

jeg må da bruge den søvnløshed til noget

sidste oktober

var næsten som denne her

eller

denne her er næsten som …

du véd

blot varmere

der er stadig

en krig derude

der gør tingene mærkeligere

her

stadig nogle religiøse fanatikere

der gør livet

til et helvede

for andre

for deres egen version

af paradis

det samme som altid

det samme gamle

#

åh ja, ulven vendte tilbage

(eller gjordet den? ingen har sagt noget

i et stykke tid)

til vores nordlige mudderbanke

#

mellem

Satantango og Damnation

finder jeg en død bille

ret passende

egentlig

jeg bli'r ved med at sige

til mig selv

”Det er på tide

du sætter en dag af

til den tango”

og måske sker det

denne vinter

jeg må da bruge

den søvnløshed

til noget

ikk'?

the land at night / landet om natten

the night train passes

a round-about

floating in the middle

of practically

nowhere

in the dark

out there where people

only use the land

by day

now it's an island

of light

adorned with metal palms

shedding their barren seeds

of neon photons

no

no one

walks here

no

one

enjoys the reassuring

stability of the soil

cover with tarmac

and concrete

no one

bends their knees

or jumps on the spot

to enjoy

the firm ground

no boy

stretches out his arms

and run

being an aeroplane

sounding like a boy

who tries to sound

like an aeroplane

no girl

tries to sing

as loud

as the long gone lark

or draws a mystic

hopscotch grid

that will lead

to grandma's house

further along the track

scattered lights

shows there's electricity

but it's no promise

of life

I have to imagine that

nattoget passerer

en rundkørsel

der flyder midt i

praktisk talt

intetsteds

i mørket

herude hvor mennesker

kun bruger landet

om dagen

nu er den en ø

af lys

smykket med metalpalmer

der spreder sine golde frø

af neonfotoner

nej

ingen

går her

ikke

én

nyder den beroligende

stabilitet af jorden

dækket af asfalt

og beton

ikke én

bøjer knæene

eller hopper på stedet

i glæde over

den faste grund

ingen dreng

strækker sine arme ud

og løber

mens han er en flyvemaskine

der lyder som en dreng

der prøver at lyde

som en flyvemaskine

ingen pige

prøver at synge

som lærken

der for længst er væk

eller tegner en mystisk

hinkerude

der vil ende i

bedstemors hus

længere ude af sporet

viser spredte lys

at der er elektricitet

men der er intet løfte

om live

det må jeg forestille mig

pre-Copernican / præ-kopernikansk

stuck

in a pre-Copernican language

we agree

that the sun sets

it would anyway

even if we didn't

agree

or rather

us not agreeing

wouldn't stop

the Earth

rotating

but it's difficult getting used to

and to name it something like

“oh, our spot on Earth

is turning away from

the sun”

wouldn't make things easier

bits of history

live in our language

like horrible diseases

sleep in our DNA

like the tail

we once had

and the odd notion

that all other creatures

are ours to ab/use

but that's alright

we know what we mean

when we talk

in general

the growing darkness

is natural

let's face it

(yes, there are faces in the darkness)

with those candles

on offer at the supermarket

and the 1000

four and five armed

candlesticks

we have polished

with the grease of our thoughts

those slow and slug-like

thoughts that keep us firmly

knee deep in mud

and waste

from here we can marvel

at evolution

and pretend it doesn't

work in us

I

have been facing

the shifting of seasons

for half a century

or more

and so have you

and still the darkness

of winter

seems

scary

as I said:

it's difficult getting used to

vi sidder fast

i et præ-kopernikansk sprog

og enes om

at solen går ned

det ville den gøre alligevel

selvom vi ikke

var enige

eller rettere

vores uenighed

ville ikke standse

Jordens

rotation

men det er svært at vænne sig til

og at give det en benævnelse som

”se, vores plet på Jorden

er ved at dreje væk

fra solen”

ville ikke gøre tingene lettere

stumper af historien

lever i vort sprog

ligesom forfærdelige

sygdomme lever

i vort DNA

som den hale

vi engang havde

og den mærkelige idé

at alle andre væsener

er vores at mis/bruge

men det er i orden

vi véd hvad vi mener

når vi taler

sådan helt generelt

det voksende mørke

er naturligt

lad os se det i øjnene

(ja, mørket har øjne)

med de lys

der er på tilbud i supermarkedet

og de 1000 fire- og femarmede

lysestager

som vi har pudset

med fedtet fra vore tanker

de dér langsomme og snegle-agtige

tanker der holder os fast

i mudder og affald

til knæene

herfra kan vi stirre beundrende

på evolutionen

og lade som om at den ikke

angår os

jeg

har stået ansigt til ansigt

med årstidernes skiften

i et halvt århundrede

eller mere

ligesom dig

og stadig synes

vinterens mørke

skræmmende

som jeg bemærkede:

det er svært at vænne sig til

autumn / efterår

autumn comes out

a crow's beak

with that triple caw

before dawn

that's how leaves

begin to assume the colours

of their dying

and the sons and daughters

of god begin to burn

wood and wear socks

                                 (if they don't already

                                  because they're ashamed of their feet

                                  and yes, a lot of people

                                  find feet ugly)

cars begin to cough

in the morning

                                 (the closer they are to

                                  your bedroom window

                                  the worse their cough gets)

and the wind will find

every crack in the house

and every hole

in your clothes

and your food gets cold

a lot quicker

you start seeing

old kings and their entourage

hurrying across the muddy fields

weighed down by their armour

and the clouds

made from lead

and mercury

those clouds

that will eventually cover Europe

and awaken the wolves

in men

                                 (but of course

                                  if you live in a country

                                  that never had a king

                                  and never experienced

                                  medieval Europe you'd probably see

                                  something else)

and then begins a season

that isn't meant for ice-cream

...

efteråret kommer ud

af en krages næb

med det tredobbelte kra

før daggry

det er sådan bladene

begynder at antage deres døds

farver

og guds sønner og døtre

begynder at afbrænde træ

og gå med sokker

                                      (hvis de da ikke allerede gør det

                                       fordi de skammer sig over deres fødder;

                                       og jo, der er mange, der synes

                                       at fødder er grimme)

biler begynder at hoste

om morgenen

                                      (jo tættere de er på dit

                                       soveværelses-vindue

                                      desto værre bliver deres hoste)

og vinden vil finde

enhver sprække i huset

og ethvert hul

i dit tøj

og din mad bliver hurtigere

kold

du begynder at se

gamle konger og deres følge

ride hastigt over mudrede marker

tynget af deres rustninger

og skyerne

lavet af bly

og kviksølv

de skyer

der en dag vil dække Europa

og vække ulvene

i menneskene

                                      (men selvfølgelig

                                       hvis du bor i et land

                                       der aldrig har haft en konge

                                       eller oplevet europæisk middelalder

                                       vil du sandsynligvis se noget andet)

og så begynder en årstid

hvor flødeis ikke hører hjemme

n.t. / u.t.

I don't have a novel in me

I'm odd that way

I have no need to explain

THE WORLD

DIE WELT

LE MONDE

VERDEN

to anyone

I'm odd that way

(I do however hope

it'll make some kind of sense to me

before I die

but I'm not keeping my hopes up)

I soak my orchids

once a week

every 10th day or so in winter

I haven't got a green thumb

but slightly yellow fingers

in summer I can't see

the church on the hill

from my window

because of the leaves on the trees

but I can hear the bells

come winter

and it's there

again

right in front of

the sunset

sometimes

jeg har ikke en roman i mig

på den måde er jeg underlig

jeg har ikke behov for at forklare

TEH WORLD

DIE WELT
LE MONDE
VERDEN

for nogen som helst

på den måde er jeg underlig

(jeg håber dog

at den vil bive nogenlunde begribelig

før jeg dør

men jeg nærer ingen forhåbninger)

jeg sætter mine orkideer i blød

en gang om ugen

hver 10nde dag eller så om vinteren

jeg har ikke grønne

men letter gule

fingre

om sommeren kan jeg ikke se

kirken på højen

fra mit vindue

på grund bladene på træerne

men jeg kan høre klokkerne

når det bliver vinter

er den der

igen

lige foran

solnedgangen

nogle gange