the longest day / den længste dag

”the sun rises at 4.25

and goes down 21.58”

that note of the longest day

is on my wall

now the darkness

comes creeping

and the tin dish

I left on the landing

fills with rain

algae's growing in it

forming a world

within mine

reminding me

of Tarkovsky's Mirror

come winter

it'll probably be used

for cat food

”solen står op 4.25

og går ned 21.58”

den note om den længste dag

hænger på min væg

nu hvor mørket

kommer krybende

og tintallerkenen

jeg efterlod på afsatsen

fyldes med regn

alger gror i den

og laver en verden

inde i min

og minder mig om

Tarkovsky's Spejl

når det bli'r vinter

vil jeg sikkert bruge den

til kattemad

apricot cookies / abrikoskager

apricot cookies

on needles

on photons

surfing on sweet apricot cookies

the angels arrive

they place a dead and dried up grasshopper

under my bed

exactly under the spot

where my head rests

(when and if it rests)

and where the anchor

of the dream-boat

usually is stuck

this might explain

the uneasiness of my sleep

and my urge

to swarm

by myself

had I noticed

I probably would have released

the poor thing

into the night

and suffered what else

the ethereal hooligans

would have come up with

like reminding me

of God 

abrikoskager

på nåle

på fotoner

surfende på søde abrikoskager

ankommer englene

de lægger en død og indtørret græshopper

under min seng

præcist under det sted

hvor min hoved hviler

(når og hvis det hviler)

og hvor drømmebådens anker

sædvanligvis

sidder fast

det kunne forklare

min urolige søvn

og min trang

til at sværme

for mig selv

havde jeg bemærket det

ville jeg sandsynligvis ha' sluppet

det stakkels kræ fri

og fundet mig i

hvad de æteriske hooligans

ku' ha' fundet på

som at minde mig

om Gud

gondola / gondol

gondola

sleep well

world

a dry rustling of wings

against the windows

of my eyes

those lakes

I couldn't swim in

but wherein the sun

and the stars threw

bits of themselves

to blind me

in this hall

the night is

there's an organ playing

the deep notes only

it's the basic web

of darkness

surrounding, nay, besieges

the budding lotus

in the seahorse's pond

'keep your mind in hell

and fear not' he said

staring at his saviour

through the demons

filling his cell

with a fraction of his faith

I could get out of bed

and into the gondola

going down the lachrymal canal

under the Bridge of (my) Sighs

in a corner of my room

a spider plays his mandolin

in praise of tiny flies

and God's saints

in a very

Italian way

all is good

gondol

sov sødt

verden

en tør raslen af vinger

mod mine øjnes

vinduer

de søer

jeg ikke kunne svømme i

men hvori solen

og stjernerne kastede

dele af dem selv

for at blinde mig

i denne hal

som natten er

spiller et orgel

kun de dybe toner

det er nattens

grundlæggende væv

der omringer, nej, belejrer

lotussen i knop

i søhestens dam

'hold dit sind i helvede

og frygt ikke' sagde han

mens han stirrede på sin frelser

gennem dæmonerne

der fyldte hans celle

med en brøkdel af hans tro

kunne jeg komme ud af sengen

og op i gondolen

der sejler ned ad tårekanalen

under Sukkenes (mine) Bro

i et hjørne

spiller en edderkop

på mandolin

en prisen af Guds helgener

på en meget

italiensk

måde

alt er godt

'keep your mind in hell and fear not' St. Silouan the Athonite

king of mud / mudderkonge

king of mud

in a land without mountains

I make a pile

of mud and misanthropy

at the top I place a stuffed sparrow

calling it an eagle

Mr. Chairman or President

and grant myself license

to step on any living thing

that I feel like

granted

it's a matter of state of mind

rather than any measure

of objectivity

but that's how it is

it's a lonely place

being a self appointed king

even lonelier

than just being a scribbling sod

arranging letters in sequences

hoping they'll form

a gate to a sensible

universe

the final morning

(there's always one of those)

I smear over

my mud-lover with water

and she loses

her nose

mudderkonge

i et land uden bjerge

laver jeg en bunke

af mudder og misantropi

på toppen sætter jeg en udstoppet spurv

og kalder den en ørn

Hr. Formand eller Præsident

og giver mig selv tilladelse

til at træde på alt levende

sådan som jeg nu

synes

indrømmet

det er et spørgsmål

om sindstilstand

mere end en objektivt

begrundet beslutning

men det' sådan det det er

det er ensomt

at være en selvudnævnt konge

endnu mere ensomt

end blot at være en skriblende stodder

der arrangeret bogstaver

i håbet om at de vil lave en dør

til et fornuftigt

univers

den sidste morgen

(der er altid én af dem)

glatter jeg

min elskerinde af mudder

ud med vand

og hun taber

sin næse

 

Age of the Ax / Øksens Tid*

the last time I poured blood

into the clock

it went faster

now it has decided

to become a minor

god of rain

'Have faith' I said

mimicking an oracle

of bees

but it's still bone dry

and I'm an eye

left in its desert

to count every

grain of sand and every step

of every lizard

and in the Age of the Ax

that's not a bad place

to be

sidste gang jeg hældte blod

i uret

gik det hurtigere

nu har det bestemt sig for

at blive en mindre

regngud

'Tro' sagde jeg

idet jeg efterlignede

et bi-orakel

men det er stadig tørt som knogler

og jeg er et øje

efterladt i dets ørken

for at tælle

ethvert sandkort og ethvert

øgle-skridt

og i Øksens Tid

er det ikke et dårligt sted

at være

 

* title borrowed from / titlen lånt fra "Øksens Tid" af Preben Major Sørensen

notes / noter

Notes

in the Tower of Valerian

I drank my fill

of moth and candle wine

and decided to place

a stone on each of my eyes

like in fairy tales

we gather wood and build

a king of twigs

to last us a day

at night he'll become light

and heat and be at the centre

of a good long chat

a philosopher starts off with a thread

and ends his speculations

wrapped in leaves

salvation will come

in the form

of a turtle

he says

and why not?

after all

he makes a killer

raspberry jam

Noter

i Baldriantårnet

drak jeg min portions

af natsværmer- og lysvin

og bestemte mig for

at lægge en sten

på hvert af mine øjne

som i eventyr

samler vi træ og bygger

en konge af kviste

som vil holde en dag

om natten vil han blive lys

og varme og i centrum

af en god lang snak

en filosof begynder med en tråd

og ender sine spekulationer

viklet ind i blade

frelse vil komme

i form

af en skildpadde

siger han

og hvorfor ikke?

han laver i hvert fald

en fandens god

hindbærmarmelade

the marble ocean / marmorhavet

so clear

this vision of dusty pilgrims

turning into sugar fluff

at the foot of the hill

there's a sound of bells

and gnashing teeth

in the carpet

they read from

a chant for the infidels

in the cocoons hanging

from petrified clouds

those clouds

the marble ocean

spat out

when it got tired

of its own weight

maybe it's there

our limbs are woven

before we are born

and poured into

our temporary vessels

maybe

så klart

dette syn af støvede pilgrimme

der forvandles til sukkertråde

ved foden af højen

der er en lyd af klokker

og tænderskæren

i tæppet

de læser fra

en messen for de vantro

i kokonerne der hænger

fra forstenede skyer

de skyer

marmorhavet

spyttede ud

da det blev træt

af sin egen vægt

måske er det dér

vore lemmer væves

før vi fødes

og hældes i

vore midlertidige kar

måske