poem / digt

a keen eye for a womanly figure

                                         disappearing

the One in the berry

the silent One

who dreamed you into a city of straw

and one of fire

listen to how his steps are in the water

a keen ear for the music

                       of those with hands

the One in the berry

the Expanding One

who dreamed you onto a coast of stones

and one of snails

listen to how his steps are in the water

                    you turn on your heel

                   and your heap of ashes

                   'I have seen' you think

                                       and the frost spreads

                    to a shell on that coast

                    in that city (which?)

                    in that limb

                    you used to hide the night in

listen to how his steps are in the water

in the city

on the coast

of frost

et vågent øje for en kvindelig figur

                                               der forsvinder

Den i bærret

Den Stille Ene

som drømte dig ind i en by af strå

og én af ild

hør hvordan hans skridt er i vandet

et vågent øre for musikken

                           af dem med hænder

Den i bærret

Den Ekspanderende

som drømte dig op på en kyst af sten

og én af snegle

hør hvordan hans skridt er i vandet

                      du vender om på din hæl

                      og din askebunke

                     'Jeg har set' tænker du

                     og frosten spreder sig

                     til en muslingeskal på dén kyst

                     i dén by (hvilken?)

                     i det lem

                     du plejede at gemme natten i

hør hvordan hans skridt er i vandet

i byen

på kysten

af frost

as you come out / da du kommer ud

AS YOU COME OUT from the wave

you first tie your shoes

then you measure out pieces of string

as long as your arm

and loosen time from your hair

now you can say

»I am« and believe it

you can say »now you must act, now, with this face«

as you come out from the wave

your discovery of love

can be measured by string

pieces as long as your arm as the wave

DA DU KOMMER UD af bølgen

binder du først dine sko

så udmåler du stykker af snor

så lange som din arm

og løsner tiden fra dit hår

nu kan du sige

»Jeg er« og tro det

du kan sige »nu må du handle, nu, med dette ansigt«

da du kommer ud af bølgen

kan din opdagelse af kærligheden

måles af snor

stykker så lange som din arm som bølgen

midday dream / middagsdrøm

dad sits by the whitewashed wall taking in the sunshine

of what seems like Spain

and The Virgin in a white summer dress

with deep blue printed flowers

rushes to him

gives birth to The Son of Man

the Light from Light

places Him in my father's arms

and rushes up the stairs and into the massive darkness

of big factory

                                     and the sun is so white

I sit by my atheist father holding The Word Made Flesh

we tickle His feet

talk baby talk

and wonder when Mary's off for lunch

I get stories from my own childhood

and produce nappies and milk bottles

bread and cheese

good coffee and cooling winds

out of nothing

                                   and the sunshine's golden-golden

Mary's shift stops in the early evening

she returns to get her child

and asks if we'll be there, here, again tomorrow

we say we will, we have nothing better to do

she smiles

the baby smiles

and off they go down the hill

to the white town

we hear her sing

we hear Him giggle

and get up to stretch our legs

my atheist father and I

and smell a thousand meals cooked

in a thousand kitchens on our way home

                                     and the sun shrinks to fit into a word

:::***:::

far sidder op ad en hvidvasket væg og soler sig

i noget der forekommer som Spanien

og Jomfruen i en hvid sommerkjole

med dybt blå påtrykte blomster

skynder sig hen til ham

føder Menneskesønnen

Lyset af Lyset

lægger ham i min fars arme

og skynder sig op ad trapperne og ind i en stor fabriks

massive mørke

                                     og solen er så hvid

jeg sidder ved siden af min ateistiske far

der holder Ordet Der Blev Kød

vi kilder Ham under fødderne

taler babysprog

og spekulerer på

hvornår Maria har frokostpause

jeg får historier fra min egen barndom

og trækker bleer og sutteflasker

brød og ost

god kaffe og svalende vinde

ud af det rene ingenting

                                      og solskinnet er gyldent-gyldent

Maria får fri i den tidlige aften

hun vender tilbage for at få sit barn

og spørger, om vi også vil være her, der, igen i morgen

vi siger vi vil, vi har ikke noget bedre at tage os til

hun smiler

babyen smiler

og så går ned ad bakken

til den hvide by

vi hører hende synge

vi hører ham le

vi rejser os for at strække benene

min ateistiske far og jeg

og dufter tusind måltider lavet

i tusind køkkener på vor vej hjem

                                      og solen krymper til den kan være inde i et ord

palimpsest(?)

days / dage

These are the days, days of blank playing cards for a game of solitaire and tired hands. The walls will move and not move. You will walk into them one after one. Your moth nature, your blank cards where once you had an ocean, the ocean that stretched further than your stack of bills.

deep

inside

the fog

fog

Disse er dagene, dage fulde af blanke spillekort til en kabale og trætte hænder. Væggene vil bevæge sig og ikke bevæge sig. Du vil gå ind i dem een efter een. Din natsværmernatur, dine blanke kort, hvor du engang havde et hav, havet der strakte sig længere end din bunke af regninger.

dybt

inde

i tågen

tåge